Skip to main content

Forfatter: hps@agrovi.dk

Generalforsamling 2021

Nordsjællands Landboforening afholder ordinær generalforsamling onsdag den 24. marts 2021. Nærmere information om generalforsamlingens afvikling følger.

Dagsorden i flg. vedtægterne. Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling, skal skriftligt indleveres til formanden med mindst 5 medlemmers underskrift senest den 31. januar.

 

Elkabler på landbrugsjord fra Hesselø Havvindmøllepark

I forbindelse med etableringen af Hesselø Havvindmøllepark skal der graves elkabler ned fra Gilleleje i nord til Hove i syd. Det vil berøre en række lodsejere i det åbne land. Det er Energinet som foretager de indledende undersøgelser og i den forbindelse har de kontaktet lodsejere, som kan blive berørt af projektet.

Se projektområdet her

Nordsjællands Landboforening afholdt lodsejermøde den 16. februar 2021 kl. 14 – 16.  Mødet blev afholdt virtuelt på teams.

Se præsentationerne fra mødet her.

Landsaftalerne v/ juridisk specialkonsulent Morten Haahr Jensen, Seges
Hesselø Havvindmøllepark erstatning og reetablering v/ planteavlskonsulent Lars Åge Klausen

 

Medlemstilbud: Få hjælp til markedsføring af dit juletræssalg

Igen i år giver dit medlemsskab adgang til gratis markedsføring og øget synlighed af dit salg af juletræer og din gårdbutik. Markedsføringen foregår via aabentlandbrug.dk.  Sitet markedsføres på de sociale medier gennem juletræssæsonen.

Juletræskort på aabentlandbrug.dk

På juletræskortet markeres hver juletræssælger som et juletræ med en lille tekstboks. Tekstboksen giver kort info om salget: Adresse, åbningstider, kontaktinfo og produkter. Har juletræssalget en hjemmeside og/eller en Facebook-side, henvises til denne. Sitet aabentlandbrug.dk skal ses som en markedsføringsportal, mens al kommunikation foregår direkte mellem juletræssælgeren og forbrugeren.

Gårdbutikker markedsføres også

Sitet har også gjort det nemmere for forbrugerne at finde de lokale gårdbutikker, du kan se den nuværende liste på  https://aabentlandbrug.dk/gaardbutikker  Der er også plads til din på listen.

Er du interesseret, så send os oplysninger via nedenstående mail:

Juletræer og gårdbutik

  • Angiv vej og husnr.
    Når du tilmelder dig et arrangement via NOLA.dk accepterer du samtidig, eventuel bindende tilmeldingsfrist samt at Nordsjællands Landboforening registrerer og gemmer dine oplysninger og må kontakte dig med yderligere information og tilbud om deltagelse i andre af foreningens relaterede arrangementer. Du kan til enhver tid bede om, at blive fritaget for yderligere henvendelser ved at give os besked på nola@nola.dk. Husk at oplyse dine kontaktinformationer i den forbindelse. Ved tilmelding accepterer du også at Nordsjællands Landboforening kan tage billeder, som benyttes i foreningens markedsføringsmateriale efter gældende regler. Pressen kan være til stede ved arrangementet. Ønsker du ikke at være med på billeder etc., skal du oplyse det til den arrangementsansvarlige.

International arbejdskraft rammes af nye corona-krav

Regeringen præsenterede den 23. oktober  en række nye tiltag, der skal forhindre corona-smitte fra vandrende arbejdskraft. Tiltagene trådte i kraft i mandags og får betydning for internationale medarbejdere, der rejser ind i Danmark fra højrisikolande, som fremover bl.a. skal fremvise en negativ corona-test ved grænsen.

Hvad betyder det for mig som landmand? 

  • Landmænd, der ansætter internationale medarbejdere skal være opmærksom på, at medarbejderne kan blive afvist ved grænsen fra den 26. oktober, såfremt de ikke kan vise en maksimalt 72 timer gammel coronatest.
  • Myndighederne vil gennemføre en skærpet tilsynsindsats i brancher med vandrende arbejdskraft med fokus på boligforhold. L&F opfordrer derfor danske landmænd til at foretage de nødvendige foranstaltninger for at begrænse smitten både på arbejdspladsen, men også ift. ansattes boliger. Til inspiration henviser vi til materialet fra den grønne taskforce, som kan findes på BAU Jord til Bord.
  • L&F arbejder for, at danske landmænd har de bedste forudsætninger for at kunne tackle de udfordringer, som coronakrisen bringer med sig. Information om begrænsning og håndtering af smitte er én af dem.

Læs mere  her

Multifunktionel jordfordeling trin for trin

Når landbrugsproduktionen samtænkes med biodiversitet, drivhusgasreduktion, klimatilpasning, rent vandmiljø, friluftsliv eller landdistriktsudvikling taler vi om multifunktionel jordfordeling. Staten har afsat 150 mio. kr. til projekter.

Har du det ligesom Niels, Karen, Kristoffer eller Jens? De ejer jord, men drømmer om bytte, købe eller sælge jord og skabe nye projekter på egnen.

Løsningen hedder multifunktionel jordfordeling og handler om at koble landbrugsproduktion med klimatilpasning, rent vandmiljø, friluftsliv med videre.

Seges har produceret en lille tegnefilm om emnet se den her

Eller du kan læse mere om Multifunktionel Jordfordeling her

 

 

Landboprisen 2020

Jan Kristensen og Torben Due fik tildelt Landboprisen for deres indsats for fællesskabet i forbindelse med Grønt Danmarkskort i Frederikssund.

Læs her talen til de to prismodtagere:

En bavn er en brænde- eller vedstabel, der i gamle dage kunne antændes i krigstilfælde eller i lignende faresituationer for at give melding herom. Da bavnen som oftest var anbragt på et højereliggende sted, en bavnehøj, kunne den ses videnom.

En ny bavn måtte tændes
I 2019 var der ikke en krigssituation, men en lignende faresituation i Hornsherred. Det grønne Danmarkskort havde sneget sig ind på Horns Herred arealer i ly af høsten og mejetærskerens støvtåger.

Frederikssund kommune præsenterede et forslag, hvor 37,5 % af det åbne land foreslås reserveret til naturtiltag. Mange lodsejere vil blive berørt af udpegningerne, som bl.a. ligger på værdifulde og højtbeliggende landbrugsarealer i omdrift.

Heldigvis var lokale landmænd årvågne og fik samlet de lokale lodsejere, så der kunne tages affære. Et stort arbejde lå nu forude med at finde og få kontakt til de berørte lodsejere.

Nutidens bavn blev tændt – mobiltelefonen glødede – Lodsejerne blev samlet til informationsmøde, så alle blev bevidst om hvad der foregik.

Efterfølgende blev der indsendt 118 høringssvar og skrevet ind til flere læserbreve.  I høringssvarene anførte man bl.a. den manglede dialog med lodsejeren og fremførte bekymring for det faglige udpegningsgrundlag.

Det medførte, at politikerne besluttede at der efterfølgende skal være en dialog med lodsejerne og en faglig vurdering af flere af de udpegede arealer.

Det var de to lokale landmænd Jan Kristensen og Torben Due, som var ankermænd på processen med at få samle de lokale lodsejere, så der kunne trækkes på samme hammel.

Med prisen fulgte to lanterner som et symbol på bavnen, der blev tændt, når der var fare på færde.

Om Landbo prisen

Nordsjællands Landboforening står som initiativtager til uddeling af en årlig pris – Landboprisen. Landboprisen uddeles ifølge fundatsen på foreningens ordinære generalforsamling og blev første gang uddelt i år 2000 som opfølgning på at foreningen året før blev kåret til årets Landboforening på Dansk Landbrugs Delegeretmøde.

Det er formålet med prisen at sætte fokus på initiativer, der udfolder sig inden for landboforeningens medlemsområde. Ved uddelingen skal der bl.a. lægges vægt på, at prismodtageren har taget initiativ til nye produkter som kommer andre til gavn eller at vedkommende har ydet en stor indsats for fællesskabet, landbokulturen og udviklingen i landdistrikterne.

Den landbrugspolitiske dagsorden – virtuelt medlemsmøde

Torsdag den 8. oktober kl. 13:30 – 14.30
På mødet vil emner som vandplaner, EU’s landbrugspolitik, klima, afrikansk svinepest, Brexit, afgifter mm. blive behandlet af direktør Morten Boje Hviid og direktør Flemming Nør-Pedersen fra Landbrug & Fødevarer. På mødet får du et udpluk af hvad Landbrug og Fødevarer arbejder med.

Medlemsmødet er det andet i rækken af en stribe virtuelle medlemsmøder, som Landbrug & Fødevarer vil afholde i løbet af efteråret og vinteren. Du kan tilmelde dig her https://www.seges.tv/live/64541456  og vil efterfølgende modtage et link med opkobling til medlemsmødet.

Om du sætter dig på kontoret, tager lyden i øret mens du køre i traktoren eller gør noget helt tredje, det er helt op til dig

Forandringens Vinde

“Evnen til at modstå udfordringerne og evnen til at tilpasse os forandringens vinde er vores styrke. Sådan har det været i generationer”  Lars Jonsson i beretningen

Uden den traditionelle middag og uden muligheden for at sidde tæt over kaffebordet afholdt Nordsjællands Landboforening en light version af forårets udskudte generalforsamling den 30. september i det store auditorie på Metalskolen.

Meget passende til den særlige situation indledte formand Lars Jonsson da også årets beretning med at slå fast, at forandringens vinde har fået godt fat i os, i vores erhverv, ja i hele samfundet. Det skal dog ikke være det nye normale at mødes til generalforsamling på den måde!

Coronakrisen og dens konsekvenser er ikke den eneste årsag. Klimaforandringerne og de strømninger og krav om bæredygtighed, som det fører med sig, kalder også på forandringer og nytænkning i rigtig mange henseender.  Det skal vi vænne os til – uden at vi lader os vælte, sagde Lars Jonsson. Her tror jeg, at vi i landbruget er godt rustet, fortsatte formanden

“Evnen til at modstå udfordringerne og evnen til at tilpasse os forandringens vinde er vores styrke. Sådan har det været i generationer. Når jeg siger, at vi skal tilpasse os, så mener jeg ikke, at vi skal føje os, men vi skal se mulighederne og udfordre truslerne, slog Lars Jonsson fast, inden han gik til til de udfordringer og opgaver, som  sætter dagsordnen.

På de store linier er det naturligvis klimaforandringerne, den grønne omstilling og EU’s kommende grønne landbrugsreform, som får stor indflydelse på både produktion og forbrug. Her skal vi også se mulighederne og belønnes for den indsats, der allerede er lagt. Bæredygtig fødevareproduktion er vores “licence to operate”

Lokalt  i Nordsjælland er det kommunernes arbejde med grundvands-og drikkevandsbeskyttelsen, Det grønne Danmarkskort og fredninger på private arealer, som præger foreningens politiske og faglige arbejde. Om interessekonflikterne i det åbne land, forklarede formanden ” Vi vil det samme: men vejen til målet og midlerne er vi uenige om, og vi er også uenige om, hvad prisen skal være. Helt sikkert er det dog, at vi holder ikke udsalg og jorden fås ikke til foræringspriser, fastslog formanden, der endnu engang kom med en opfordring til den tidlige lodsejerdialog.

Lars Jonsson pegede også på den manglende indsigt i vores produktion og livet på landet, som en alvorlig udfordring. En udfordring, der giver genklang langt ind i den lovgivende forsamling på Christiansborg og medfører ufornuftige tiltag, som kan have alvorlige konsekvenser for en reel bæredygtig udvikling. Præcis derfor, at det er vigtigt, at vi med den praktiske indsigt sidder med rundt om bordet, hvor vi kan: I de grønne råd, grundvandsrådene, vandrådene, vildtrådet, klimarådene, bæredygtighedsudvalgene m.fl.

Formanden afsluttede med en opfordring: For at holde kadencen og følge med forandringens vinde kræver det, at vi står sammen, hver og en. Jeg vil derfor gerne opfordre jer til at invitere jeres nabo med i foreningen – vi har brug for hinanden – vi har brug for fællesskabet.

Læs hele beretningen her