Gå til hovedindhold

Forfatter: hps@agrovi.dk

Fælles indsats for marknaturen i Nordsjælland

Et 5000 hektar stort område er udset som det første område i Nordsjælland, hvor der skal gøres et systematisk forsøg på at genoprette levesteder og fødemuligheder for markvildt som harer og agerhøns.

Nyt projekt mellem Nordsjællands Landboforening og Jægerforbundet skal samle lodsejere i marknaturlaug, der koordinerer indsatsen mellem ejendommene.

Samtidig lægges der op til etablering af endnu flere faunastriber i samarbejde med kommunerne. Landboforeningen samler kommunerne  virtuelt for at drøfte mulighederne den 25. januar.

Læs artikel fra 21. januar i Frederiksborg Amts Avis her

Coronavirus: Regeringen skærper testkrav til vandrende arbejdskraft

Regeringen har præsenteret nye stramninger af de gældende indrejserestriktioner. Internationale medarbejdere skal fra den 9. januar kl. 17 fremvise en maksimalt 24 timer gammel negativ covid-19-test ved indrejse til Danmark.

Internationale medarbejdere er i dag omfattet af det skærpede generelle krav om fremvisning af testcertifikat ved den danske grænse. Testen må i dag højest være 72 timer gammel, men fra den 9. januar kl. 17 må testen maksimalt være 24 timer gammel. Testen kan dog være en quicktest.

Stramningerne sker for at begrænse udbredelsen af smitte med coronavirus i Danmark samt i lyset af de nye mutationer af covid-19-virus i henholdsvis England og Sydafrika.

Stramningerne af indrejsereglerne betyder bl.a., at forretningsmøder ikke længere anses for et anerkendelsesværdigt formål. For både rejsevejledningerne og indrejserestriktionerne vil der dog gælde en række undtagelser, herunder for godstransport, for personer, der leverer varer og tjenesteydelser, og personer, der har arbejde i Danmark. Den fulde liste over anerkendelsesværdige formål kan findes på www.coronasmitte.dk.

Foruden det skærpede testkrav ved grænsen lægger regeringen op til, at arbejdsgivere, der har vandrende arbejdskraft ansat, skal kunne dokumentere, at disse ansatte er blevet PCR-testet senest 72 timer efter testen, der er fremvist ved indrejse til Danmark. Dette forslag kræver lovændring.

For grænsependlere gælder lempeligere testkrav.

Regeringen opfordrer dog arbejdsgiverne til allerede nu at sørge for, at internationale medarbejdere lader sig PCR-teste senest 72 timer efter den test, der er foretaget forud for indrejse til Danmark.

Reglerne gælder indtil videre til og med 17. januar.

Se yderligere på www.coronasmitte.dk

Hvad betyder det for mig som landmand?

  • Landmænd, der ansætter internationale medarbejdere skal være opmærksomme på, at internationale medarbejdere fra den 9. januar skal fremvise en maksimalt 24 timer gammel negativ covid-19-test ved indrejse til Danmark. Testen, der skal fremvises, kan både være en quicktest og en PCR-test.
  • L&F vil følge regeringens forslag om, at danske arbejdsgivere, der ansætter internationale medarbejdere, skal kunne dokumentere, at disse ansatte er blevet PCR-testet senest 72 timer efter den test, der er foretaget forud for indrejse til Danmark tæt. Vi anbefaler alle landmænd, der ansætter internationale medarbejdere, at følge regeringens anbefaling og sørge for, at nytilkomne medarbejdere får foretaget en PCR-test senest 72 timer efter testen, der er fremvist ved indrejse.

Har du yderligere spørgsmål?

Så kontakt erhvervspolitisk konsulent Benedicte Gjerding Dahlberg på telefon +45 2849 2610 eller mail bgda@lf.dk

Generalforsamling 2021

Nordsjællands Landboforening afholder ordinær generalforsamling onsdag den 24. marts 2021. Nærmere information om generalforsamlingens afvikling følger.

Dagsorden i flg. vedtægterne. Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling, skal skriftligt indleveres til formanden med mindst 5 medlemmers underskrift senest den 31. januar.

 

Elkabler på landbrugsjord fra Hesselø Havvindmøllepark

I forbindelse med etableringen af Hesselø Havvindmøllepark skal der graves elkabler ned fra Gilleleje i nord til Hove i syd. Det vil berøre en række lodsejere i det åbne land. Det er Energinet som foretager de indledende undersøgelser og i den forbindelse har de kontaktet lodsejere, som kan blive berørt af projektet.

Se projektområdet her

Nordsjællands Landboforening afholdt lodsejermøde den 16. februar 2021 kl. 14 – 16.  Mødet blev afholdt virtuelt på teams.

Se præsentationerne fra mødet her.

Landsaftalerne v/ juridisk specialkonsulent Morten Haahr Jensen, Seges
Hesselø Havvindmøllepark erstatning og reetablering v/ planteavlskonsulent Lars Åge Klausen

 

Medlemstilbud: Få hjælp til markedsføring af dit juletræssalg

Igen i år giver dit medlemsskab adgang til gratis markedsføring og øget synlighed af dit salg af juletræer og din gårdbutik. Markedsføringen foregår via aabentlandbrug.dk.  Sitet markedsføres på de sociale medier gennem juletræssæsonen.

Juletræskort på aabentlandbrug.dk

På juletræskortet markeres hver juletræssælger som et juletræ med en lille tekstboks. Tekstboksen giver kort info om salget: Adresse, åbningstider, kontaktinfo og produkter. Har juletræssalget en hjemmeside og/eller en Facebook-side, henvises til denne. Sitet aabentlandbrug.dk skal ses som en markedsføringsportal, mens al kommunikation foregår direkte mellem juletræssælgeren og forbrugeren.

Gårdbutikker markedsføres også

Sitet har også gjort det nemmere for forbrugerne at finde de lokale gårdbutikker, du kan se den nuværende liste på  https://aabentlandbrug.dk/gaardbutikker  Der er også plads til din på listen.

Er du interesseret, så send os oplysninger via nedenstående mail:

Juletræer og gårdbutik

  • Angiv vej og husnr.
    Når du tilmelder dig et arrangement via NOLA.dk accepterer du samtidig, eventuel bindende tilmeldingsfrist samt at Nordsjællands Landboforening registrerer og gemmer dine oplysninger og må kontakte dig med yderligere information og tilbud om deltagelse i andre af foreningens relaterede arrangementer. Du kan til enhver tid bede om, at blive fritaget for yderligere henvendelser ved at give os besked på nola@nola.dk. Husk at oplyse dine kontaktinformationer i den forbindelse. Ved tilmelding accepterer du også at Nordsjællands Landboforening kan tage billeder, som benyttes i foreningens markedsføringsmateriale efter gældende regler. Pressen kan være til stede ved arrangementet. Ønsker du ikke at være med på billeder etc., skal du oplyse det til den arrangementsansvarlige.

Plantebaserede fødevarer skal give ny dansk styrkeposition

Landbruget, vegetarisk forening og en grøn tænketank vil sammen bane vejen for flere danske plantebaserede fødevarer. Med
den rette infrastruktur tror de på, at Danmark kan blive en stormagt på det plantebaserede fødevaremarked – og dermed tilføje
endnu et ben til den danske styrkeposition inden for fødevarer af høj kvalitet.

Efterspørgslen er der. Landmænd og virksomheder er klar, og plantebaserede fødevarer har potentialet til at blive endnu en international styrkeposition for det danske fødevareerhverv.

Sådan lyder budskabet fra tre aktører, der nu er gået sammen om et nyt, strategisk udspil med otte konkrete anbefalinger om samarbejde og målrettet forskning og udvikling på området. Der mangler nemlig viden og en velfungerende produktions- og forsyningskæde fra jord til bord. Der skal produceres og udvikles flere danske plantebaserede fødevarer til danske og internationale forbrugere.

Dansk Vegetarisk Forening, tænketanken Frej og Landbrug & Fødevarer lancerer derfor sammen en forsknings- og udviklingsstrategi, hvis mål er at udvikle og øge produktionen af plantebaserede fødevarer i Danmark.

– Efterspørgslen er der og forventes kun at stige. Landmænd og virksomheder står klar til at gribe de forretningsmæssige muligheder, men der er mange led, der mangler, for at vi kan øge produktionen af danske plantebaserede fødevarer. Vi har gennem et århundrede opbygget en helt unik værdikæde inden for danske mejeri- og kødprodukter, som gør, at vi i dag er i verdensklasse. Nu skal vi som samfund og erhverv opbygge samme styrker inden for det plantebaserede. Potentialet er stort, og hvis vi lykkes, kan vi udvikle området til endnu en dansk styrkeposition side om side med erhvervets øvrige internationale styrkepositioner. Det er det mål, vi nu forfølger, siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Anne Lawaetz Arhnung.

Danske fødevarer står for kvalitet, sporbarhed og har ofte et lavere miljø- og klimaaftryk end tilsvarende fødevarer produceret i andre lande. Derfor efterspørger mange danske og internationale forbrugere produkter, som er produceret i Danmark af danske råvarer.

– Størstedelen af de plantebaserede fødevarer, der sælges i Danmark, er i dag importerede eller bygger på importerede ingredienser. Det skal der laves om på, for danskerne ønsker produkter baseret på danske råvarer og gerne forarbejdet i Danmark.

Mange har også fokus på økologi og clean label. Vi ser i Vegetarisk Forening også en kobling til udviklingen og klimaomstillingen af dansk landbrug og muligheden for et nyt eksporteventyr, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk
Forening.

– Derfor er der behov for en forsknings- og udviklingsindsats i alle dele af værdikæden, ikke mindst inden for produktudvikling af velsmagende og sunde plantebaserede fødevarer, siger han.

Tænketanken Frej ser også et stort potentiale for fremtidens fødevareproducenter, både i det danske og internationale marked.

– I Danmark har vi nogle helt særlige forudsætninger for at lykkes med det plantebaserede. Vi har dygtige landmænd og virksomheder, praksisnær forskning og et stærkt civilsamfund, der både repræsenterer forbrugerinteresser og tør tænke højt – og
det er dét samspil, der skal til. Der er så meget potentiale at hente.

Se de 8 anbefalinger her.

International arbejdskraft rammes af nye corona-krav

Regeringen præsenterede den 23. oktober  en række nye tiltag, der skal forhindre corona-smitte fra vandrende arbejdskraft. Tiltagene trådte i kraft i mandags og får betydning for internationale medarbejdere, der rejser ind i Danmark fra højrisikolande, som fremover bl.a. skal fremvise en negativ corona-test ved grænsen.

Hvad betyder det for mig som landmand? 

  • Landmænd, der ansætter internationale medarbejdere skal være opmærksom på, at medarbejderne kan blive afvist ved grænsen fra den 26. oktober, såfremt de ikke kan vise en maksimalt 72 timer gammel coronatest.
  • Myndighederne vil gennemføre en skærpet tilsynsindsats i brancher med vandrende arbejdskraft med fokus på boligforhold. L&F opfordrer derfor danske landmænd til at foretage de nødvendige foranstaltninger for at begrænse smitten både på arbejdspladsen, men også ift. ansattes boliger. Til inspiration henviser vi til materialet fra den grønne taskforce, som kan findes på BAU Jord til Bord.
  • L&F arbejder for, at danske landmænd har de bedste forudsætninger for at kunne tackle de udfordringer, som coronakrisen bringer med sig. Information om begrænsning og håndtering af smitte er én af dem.

Læs mere  her

Multifunktionel jordfordeling trin for trin

Når landbrugsproduktionen samtænkes med biodiversitet, drivhusgasreduktion, klimatilpasning, rent vandmiljø, friluftsliv eller landdistriktsudvikling taler vi om multifunktionel jordfordeling. Staten har afsat 150 mio. kr. til projekter.

Har du det ligesom Niels, Karen, Kristoffer eller Jens? De ejer jord, men drømmer om bytte, købe eller sælge jord og skabe nye projekter på egnen.

Løsningen hedder multifunktionel jordfordeling og handler om at koble landbrugsproduktion med klimatilpasning, rent vandmiljø, friluftsliv med videre.

Seges har produceret en lille tegnefilm om emnet se den her

Eller du kan læse mere om Multifunktionel Jordfordeling her

 

 

Landboprisen 2020

Jan Kristensen og Torben Due fik tildelt Landboprisen for deres indsats for fællesskabet i forbindelse med Grønt Danmarkskort i Frederikssund.

Læs her talen til de to prismodtagere:

En bavn er en brænde- eller vedstabel, der i gamle dage kunne antændes i krigstilfælde eller i lignende faresituationer for at give melding herom. Da bavnen som oftest var anbragt på et højereliggende sted, en bavnehøj, kunne den ses videnom.

En ny bavn måtte tændes
I 2019 var der ikke en krigssituation, men en lignende faresituation i Hornsherred. Det grønne Danmarkskort havde sneget sig ind på Horns Herred arealer i ly af høsten og mejetærskerens støvtåger.

Frederikssund kommune præsenterede et forslag, hvor 37,5 % af det åbne land foreslås reserveret til naturtiltag. Mange lodsejere vil blive berørt af udpegningerne, som bl.a. ligger på værdifulde og højtbeliggende landbrugsarealer i omdrift.

Heldigvis var lokale landmænd årvågne og fik samlet de lokale lodsejere, så der kunne tages affære. Et stort arbejde lå nu forude med at finde og få kontakt til de berørte lodsejere.

Nutidens bavn blev tændt – mobiltelefonen glødede – Lodsejerne blev samlet til informationsmøde, så alle blev bevidst om hvad der foregik.

Efterfølgende blev der indsendt 118 høringssvar og skrevet ind til flere læserbreve.  I høringssvarene anførte man bl.a. den manglede dialog med lodsejeren og fremførte bekymring for det faglige udpegningsgrundlag.

Det medførte, at politikerne besluttede at der efterfølgende skal være en dialog med lodsejerne og en faglig vurdering af flere af de udpegede arealer.

Det var de to lokale landmænd Jan Kristensen og Torben Due, som var ankermænd på processen med at få samle de lokale lodsejere, så der kunne trækkes på samme hammel.

Med prisen fulgte to lanterner som et symbol på bavnen, der blev tændt, når der var fare på færde.

Om Landbo prisen

Nordsjællands Landboforening står som initiativtager til uddeling af en årlig pris – Landboprisen. Landboprisen uddeles ifølge fundatsen på foreningens ordinære generalforsamling og blev første gang uddelt i år 2000 som opfølgning på at foreningen året før blev kåret til årets Landboforening på Dansk Landbrugs Delegeretmøde.

Det er formålet med prisen at sætte fokus på initiativer, der udfolder sig inden for landboforeningens medlemsområde. Ved uddelingen skal der bl.a. lægges vægt på, at prismodtageren har taget initiativ til nye produkter som kommer andre til gavn eller at vedkommende har ydet en stor indsats for fællesskabet, landbokulturen og udviklingen i landdistrikterne.

Den landbrugspolitiske dagsorden – virtuelt medlemsmøde

Torsdag den 8. oktober kl. 13:30 – 14.30
På mødet vil emner som vandplaner, EU’s landbrugspolitik, klima, afrikansk svinepest, Brexit, afgifter mm. blive behandlet af direktør Morten Boje Hviid og direktør Flemming Nør-Pedersen fra Landbrug & Fødevarer. På mødet får du et udpluk af hvad Landbrug og Fødevarer arbejder med.

Medlemsmødet er det andet i rækken af en stribe virtuelle medlemsmøder, som Landbrug & Fødevarer vil afholde i løbet af efteråret og vinteren. Du kan tilmelde dig her https://www.seges.tv/live/64541456  og vil efterfølgende modtage et link med opkobling til medlemsmødet.

Om du sætter dig på kontoret, tager lyden i øret mens du køre i traktoren eller gør noget helt tredje, det er helt op til dig