fbpx
Skip to main content

International arbejdskraft rammes af nye corona-krav

Regeringen præsenterede den 23. oktober  en række nye tiltag, der skal forhindre corona-smitte fra vandrende arbejdskraft. Tiltagene trådte i kraft i mandags og får betydning for internationale medarbejdere, der rejser ind i Danmark fra højrisikolande, som fremover bl.a. skal fremvise en negativ corona-test ved grænsen.

Hvad betyder det for mig som landmand? 

  • Landmænd, der ansætter internationale medarbejdere skal være opmærksom på, at medarbejderne kan blive afvist ved grænsen fra den 26. oktober, såfremt de ikke kan vise en maksimalt 72 timer gammel coronatest.
  • Myndighederne vil gennemføre en skærpet tilsynsindsats i brancher med vandrende arbejdskraft med fokus på boligforhold. L&F opfordrer derfor danske landmænd til at foretage de nødvendige foranstaltninger for at begrænse smitten både på arbejdspladsen, men også ift. ansattes boliger. Til inspiration henviser vi til materialet fra den grønne taskforce, som kan findes på BAU Jord til Bord.
  • L&F arbejder for, at danske landmænd har de bedste forudsætninger for at kunne tackle de udfordringer, som coronakrisen bringer med sig. Information om begrænsning og håndtering af smitte er én af dem.

Læs mere  her