Dagens synspunkt i Frederiksborg Amts Avis

af formand for Nordsjællands Landboforening Lars Jonsson

Kommunerne har gennem længere tid haft travlt med at udarbejde plan- og /eller udviklingsstrategier for den kommende planperiode. Nogle kommuner er færdige, andre er stadig på vej. Fælles for strategierne er, at de vil indeholde byrådets visioner og pejlemærker for kommunens udvikling i de kommende år, og går forud for kommunens politikker, øvrige strategier og administrationspraksis.

Vi bor i et område, hvor kommunerne har stærke visioner for en udvikling med fokus på klima, bæredygtighed, natur, byudvikling og turisme. Visioner for erhvervsudviklingen fylder efter min opfattelse lidt mindre på de kommunale dagsordner, men er i min optik også meget vigtig for en kommunes udvikling. Og i mine øjne kan erhvervsudvikling godt forenes med øget fokus på bæredygtighed og natur, hvis man griber det rigtig an fra starten.

Hvem har overblikket?

Strategierne og den efterfølgende kommuneplan skal udvikles under hensynstagen til en række nationale og lovbestemte interesser, herunder miljø, natur, landskab, klima m.fl. og hertil kommer politikkernes og borgernes egne ønsker for kommunens udvikling. Fra de store globale dagsordner skal målet om en bæredygtig udvikling og herunder ikke mindst kravet om at reducere CO2 udledningen samt behovet for at producere fødevarer til et stigende befolkningstal også tænkes ind i planlægningen. Det kan lyde abstrakt og uvedkommende, men det berører faktisk os alle.

Udfordringen kommer, når visioner og strategier skal udmøntes i konkrete handlinger.  Set fra min stol kræver det nemlig noget af et overblik, at få hensynene til at spille sammen og gå op i en højere enhed, så man rent faktisk sikrer, at kommunen går en bæredygtig fremtid i møde. Her skal man huske, at bæredygtighed også inkluderer økonomisk bæredygtighed.

Regelsæt og bestemmelser kan nemt vikles ind i hinanden og ligefrem blokere for ambitionen om en bæredygtig udvikling.

Senest er vi blevet præsenteret for fredningsbestemmelsen for Keldsøfredningen, hvori der står at tilplantning med flerårige udsigtshæmmende afgrøder som f.eks. juletræer, energipil og elefantgræs ikke er tilladt. For mig er det en bestemmelse, som ikke bidrager til en bæredygtig udvikling. Fra forskningen side vurderer man, at flerårige biomasseafgrøder også kan have positive effekter på klima og andre miljøparametre. Herudover bidrager flerårige afgrøder til lagring af kulstof i jord.

Jeg kan også frygte, at naturtiltag ikke bliver igangsat, ikke pga. modvilje, men fordi man som lodsejer med rette kan have en bekymring for, at naturtiltaget vokser ind i en beskyttelse, som vil blokere for andre initiativer på ejendommen. Regler og bestemmelser må ikke spænde ben for en bæredygtig udvikling.

Teknologien kan mere

I 2050 skal Danmarks udledning af drivhusgasser være i balance, så vi ikke udleder mere end vi optager. Vi skal alle tage ansvar for at passe på vores ressourcer og indarbejde hensyn til miljø og klima i vores daglige adfærd, samtidig med, at vi skal sikre at der er mad nok til alle.

Hvad batter mest? Jeg har stor tillid til de teknologiske tiltag, hvor man indfanger og lagrer CO2 og jeg har stor tillid til den forskning og den teknologiske udvikling, som i øvrigt finder sted på området.

Inden for mit eget felt har vi bl.a. fokus på ændrede dyrkningssystemer med reduceret jordbearbejdning, flerårige afgrøder, udvinding af protein fra græs, præcisionsjordbrug og fodersammensætninger som reducerer metan-udledningen. I staldene investeres og optimeres i miljøteknologi, som både kommer miljø og klima til gode. Dansk landbrug er allerede blandt de mest miljøvenlige og klimaeffektive fødevareproduktioner i verden, og det vil vi blive ved med at være.

Derfor er det min klare holdning, at moderne landbrug er foreneligt med natur, klimahensyn og fremme af den danske biodiversitet. Vi vil fortsat gerne være frontløbere/deltagere på projekter, som kan fremme klimaindsatsen og den biologiske mangfoldighed. Det er dog en grundlæggende forudsætning for erhvervet, at jorden skal skabe værdi, og at der i arbejdet med naturfremme tages hensyn til nuværende og fremtidige produktionsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at man allerede i de kommunale visioner og planstrategier beskriver nærmere om råderummet for fødevareproduktion i spændingsfeltet mellem klima, miljø, fødevare, natur og ejerinteresser.

Det økologiske råderum

Hvem har overblikket?  Det dyrkbare jordareal er under pres fra mange sider: byudvikling, infrastruktur og forsumpning begrænser arealer. Dertil kommer fredninger, ny skov, naturprojekter, og diverse kommunale udpegninger.  Disse interesser i det åbne land indskrænker råderum for klimavenlig biomasse- og fødevareproduktion.

Derfor skal vi passe på de arealer, som i dag er landbrugsarealer, og som også er et væsentligt bidrag til de rekreative og sanselige oplevelser i det åbne land.  Dette er særlig vigtigt at holde sig for øje ved planlægning i forhold til Det Grønne Danmarkskort, ved byudvikling og planlægning af infrastruktur, men også som tidligere nævnt i fredningsbestemmelser og plejeplaner.

Vi har et ansvar for at tænke den globale dagsorden ind den lokale udvikling og her skal der også være plads til fødevare og biomasseproduktion. Det kræver overblik og velvilje.