Gå til hovedindhold

Hvorfor er vi så bekymrede for spildevandet?

Debatindlæg Af Lars Jonsson, Formand for Nordsjællands Landboforening

Det kan lyde, som om vi forsøger at pege pilen et andet sted hen end på os selv, når så mange aktører i dansk landbrug forsøger at råbe op om udfordringer med spildevand. Men det bunder i, at vi lige nu er bekymrede for, at den indsats, vi har i den grønne trepart, ikke er nok til at redde det danske vandmiljø – og lad mig gerne uddybe det.

Den grønne trepart er et stort og voldsomt indgreb i det landbrug, vi kender. Vi gået med til at gøre en stor, aktiv indsats gennem den grønne trepart. Vi tager dyrkbar jord ud af drift, skaber skov, vild natur og anlæg, der er designet til at optage kvælstof. Det er en stor fælles samfundsindsats, der ikke må være forgæves – vi bør derfor sikre, at vi har data på plads, når vi skal vurdere effekterne af omstillingen. Hvis vi skal levere resultater for vandmiljøerne i den grønne trepart, skal vi kende spillepladen.

For når vi åbner vores øjne og kigger ud i landskabet, ser vi nogle andre ting end det, vi bliver fortalt om, der ødelægger vores vandmiljø. Vi fornægter ikke, at udvaskning af næringsstoffer har indflydelse, og at initiativerne i Grøn Trepart til at reducere risikoen for udvaskning er nødvendige. Det er dog svært ikke at undre sig over, om tallene for spildevandets påvirkning nu også er, som folk tror.

Hvad er det, der bekymrer os?

En af de ting, der undrer os, er, hvor mange historier vi hører om fejlbehæftede beregninger af overløb. De steder, der bliver sat flowmålere op – som rent faktisk måler mængderne af overløb – ser vi gentagne gange, at der er nogle voldsomme fejlskud i det beregnede. Det er flere steder mange tusind procent mere målt end modelleret. De tal gør os bekymrede for, om vi kender de reelle udledninger af næringsstoffer og kemi.

Derudover er det også muligt at se i kvartalsrapporter fra flere rensningsanlæg, at flere af de lokationer, de har taget ud af drift, stadig har overløb. Disse tal når dog tilsyneladende ikke videre til PULS, altså den officielle database. Det er altså overløb uden tilladelse, der ikke er registreret. Det gør os også bekymrede for, om beslutningerne bliver taget på baggrund af det det fulde billede.

Dertil ser vi – med selvsyn – at de steder, hvor overløbsrør fra kloakeringer løber ud i vores små bække og åløb, virker naturen hærget. Det flyder med toiletpapir og lort. Vi ser eksempler langs marker, hvor åløbene ser sunde og grønne ud – og så, efter et rør stikker ud, ligner det død og ødelæggelse. Det undrer os, når vi bliver fortalt, at det er os, der ødelægger miljøet – og det gør os bekymrede.

Vi ser også, at steder som Værebro Å – efter store renoveringer fra 2017 til i dag af Måløv Renseanlæg samt ændret grødeskæringspraksis – lige pludselig vrimler med liv, hvor fisk, ål og sågar odderen vender tilbage efter mange års fravær. Landmændene omkring har ikke ændret praksis – kun rensningsanlægget. Det bekymrer os ikke, at Værebro Å igen flyder med rent vand. Det er meget glædeligt! Det bekymrer os dog, at det ikke står som et eksempel på, hvordan vi redder vores vandmiljøer.

Der er mange flere eksempler på ting, der bekymrer os – ovenstående er kun et udpluk. Det er dog nok til, at vi tør stille os undrende over for, om vores indsats i den grønne trepart vil være nok. Og hvis den ikke er – bliver det så igen landbruget, der skal reguleres yderligere? Ser samfundet overhovedet mod andre forureningskilder?

Hvad er det, vi ønsker?

Vi ønsker at blive målt og vejet på virkeligheden – ikke på antagelser og beregninger om virkeligheden. Vi knokler lige nu for at bevare vores livsværk på den anden side af en historisk omlægning af det danske areal. Derfor er det vel ikke for meget at forlange, at vi tør sætte målere op og sikre gennemsigtighed og troværdighed i tallene.

Lige nu er der ikke krav om at måle koncentrationer og volumen på overløb – det er nok at regne sig frem til en antaget overløbsmængde. Det bør vi ændre på baggrund af de sager, der dukker op. Det gælder også de steder, hvor der ikke burde være overløb – men hvor det alligevel hænder.

Vi synes også, at vi skal måle direkte på landbrugets udledninger – det er uvisheden, der driver os til vanvid.

Det er en reel undren, der opstår, når vi kigger på det, der foregår på vores marker til dagligt. Vi kan simpelthen ikke få det til at give mening.

Hvor bør Gribskov Spildevand se mod inspiration?

Debatindlæg Frederiksborg Amts Avis 8. december 2025.

Af Lars Jonsson, formand for Nordsjællands Landboforening

Hvor kan vi finde inspiration til at løse de spildevandsproblemer, der præger vores lokale vandmiljøer? Vi skal ikke længere end til Værebro Å. Her er ål, ørred og odder vendt tilbage, efter at Måløv Renseanlæg har moderniseret og reduceret udledningen af urenset spildevand. Naturen reagerer, når man tager ansvar.

Det undrer os i Nordsjællands Landboforening, at det kan lade sig gøre i Måløv – men ikke i Gribskov. For i Gribskov står vi med et spildevandssystem, der hverken er gennemsigtigt eller troværdigt.

Overløb uden tilladelse – og uden registrering
Når vi bruger vores øjne og sunde fornuft, giver det ikke altid mening, hvor lidt vi ser mod spildevandet som et problem for vores lokale vandmiljø. Vi har derfor kigget lidt nærmere og må konstatere, at vi er bekymrede.

En gennemgang af Gribskov Spildevands egne kvartalsrapporter til Gribskov Kommune viser omfattende nødoverløb fra tre nedlagte renseanlæg – nu transportpumpestationer – i Dronningmølle, Udsholt og Smidstrup. De har tilsammen udledt mere end 300.000 m³ urenset spildevand siden 2020. Umiddelbart finder vi ikke disse tal i PULS, hvor den slags overløb skal registreres. Det betyder, at der er spildevand i vores vandløb og fjorde, som officielt ikke eksisterer.

Dertil ser vi, at der er forskel mellem målte og beregnede tal for overløb de steder, hvor Gribskov Kommune har sat såkaldte flowmålere op. Det er blandt andet på Sygehusvej ved Esbønderup med udløb til Slettemosevandløbet, hvor flowmåleren viste 1.617 % mere overløb i 2022 end det, der er modelleret. I 2023 var fejlen 748 %. Ved Ålykkevej med udløb til Esrum Å hedder tallene 329 % og 326 %. Alle de tal, vi har set, viser det samme mønster: Modellerne med beregnede tal rammer skævt – meget skævt.

Når Måløv kan få ål, ørreder, odder, viber og lærker tilbage til Værebro Å ved at modernisere deres rensningsanlæg, så udledningerne reduceres, så kan vi også længere nordpå.

Det kræver dog ærlige og troværdige tal. Og det kræver, at Gribskov Kommune tør lade sig inspirere.

Nyt kystvandsråd skal sikre målrettet indsats

Sidste mandag i  august var en vigtig dag for landbruget i oplandet til Roskilde Fjord og Isefjord. Langt om længe skulle det Kystvandråd, som landboorganisationerne har arbejdet så hårdt for, samles til første møde.

Vi tør nu for alvor tro på, at den viden, som rådets arbejde og de lokale analyser giver, kan bane vejen for en mere fair og målrettet kvælstofregulering, der både kan sikre en rentabel landbrugsproduktion og medvirke til sundere fjorde. Rådet skal foreløbig arbejde de næste tre år og bl.a. også være med til at kvalificere omlægningsplanerne.

Lokale analyser og målrettede indsatser
Formålet med det nye kystvandsråd er at skabe en mere målrettet og fagligt funderet indsats for at forbedre vandmiljøet i Isefjord og Roskilde Fjord. Rådet skal bl.a. bidrage med lokal viden og erfaring, medens de faglige analyser og data leveres af universiteter og andre vidensinstitutioner.

Vi mener, at den tilgang er helt afgørende for at skabe løsninger, der både har effekt og kan gennemføres i praksis. Det giver os mulighed for at pege på flere virkemidler afstemt efter lokale forhold, målrette indsatsen dér, hvor behovet og effekten er størst – og ikke mindst sikre, at tiltagene for et bedre vandmiljø baseres på reel viden og ikke på generelle antagelser.


De faglige analyser og resultaterne
De faglige analyser er placeret i seks faglige arbejdspakker (en udførlig beskrivelse af pakkerne kan læses på Kystvandrådets hjemmeside Kystvandråd for Isefjord og Roskilde Fjord | Holbæk Kommune):

Arbejdspakke 1: Kortlægning af fjordenes miljøtilstand, presfaktorer og marine virkemidler.  Formålet med denne arbejdspakke er at få en uddybende forståelse af miljøtilstanden og de presfaktorer, som påvirker miljø- og naturtilstanden i Isefjord og Roskilde Fjord.

Arbejdspakke 2: Opsætning af ny fjordmodel og -scenarier.  Fjordmodellerne benyttes til at beregne behovet for reduktion af næringsstofudledning. Den nye fjordmodel skal anvendes i 4. generation af vandområdeplaner.

Arbejdspakke 3: Oplandsmodel og -scenarier.
Arbejdspakken skal bidrage til en fælles forståelse af oplandet og dets næringsstofkilder og -transporter, herunder også input fra spildevand. Scenarierne vil frembringe en række løsningsforslag til næringsstofreduktion i oplandet, som kan supplere den lokale treparts arealomlægningsplan.

Arbejdspakke 4: Diffus fosforbelastning Denne arbejdspakke omfatter en kortlægning af fosforkilder i det åbne land og forslag til placering af fosfor-virkemidler. Vi får ny viden om mulighederne for at reducere udledningen af fosfor fra det åbne land som et (mindre) supplement til den primære indsats med at reducere kvælstofbelastningen.

Arbejdspakke 5: Hotspot-analyser.  Målet er at der foretages et stort antal næringsstofanalyser af vandprøver fra vandløbsstrækninger i oplandet og derved lokalisere de steder, hvor oplandet bidrager med størst næringsstoftab (hotspot). Analyserne foretages i udvalgte vandløbsstrækninger.

Arbejdspakke 6: Samspil med den lokale trepart og implementering af indsatser. Kystvandrådet bidrager med viden og rådgivning til den lokale treparts arbejde.

Rådet

Det lokale Kystvandråd for Isefjord og Roskilde Fjord er efter ansøgning finansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Rådet består med ligelig repræsentation af repræsentanter fra erhvervsorganisationer og de Grønne organisationer samt repræsentanter fra Forsyningsselskaberne omkring Fjordene. Holbæk kommune varetager sekretariatsfunktionen. Landbruget er repræsenteret i Rådet ved Yke Kloppenburg-Oosterwoud (VKST), Lars Jonsson (NOLA) samt erhvervspolitisk konsulent Erik Hansen Blegmand. Yderlig information om rådets sammensætning, ansøgning og arbejdspakker kan findes her. Kystvandråd for Isefjord og Roskilde Fjord | Holbæk Kommune

Yderlig information:

Lars Jonsson, Formand Nordsjællands Landboforening formanden@nola.dk

Er du opdateret på de nyeste medlemsfordele?

Hvis du planlægger at holde ferie eller weekend i dejlige Danmark, så husk at du har medlemsrabat på hoteller, billeje og oplevelser:

Hoteller med medlemsrabat:

Milling Hotels (11 hoteller i DK) 15% rabat Bella Grande/Hotel Coco (København) 20% rabat
Hotel Alsik fast lav pris (Sønderborg) Hotel Grand Joanne (København) 15% rabat
Villa Copenhagen (København) 15% rabat

Oplevelser med medlemsrabat på entrebillet:

Legoland (Billund) kr. 329 pr. stk., Tivoli Friheden (Aarhus) 20%, BonBon-Land (Holmegaard) 20%, Randers Regnskov 20%, Aalborg Zoo 20%, Herregården Sønderskov (Brørup) 15%, Landbomuseet Lundekrog (Lille Skensved) 10%, Gavnø (Næstved) 20%, Museum Sønderjylland med 10 forskellige seværdigheder) 10%

Du kan også leje en bil til at transportere familien rundt i. Hos Hertz kan du få op til 20% og hos Sixt op til 20%. Med et Shell Card Privat kan du tanke brændstof hos:Shell, Shell Express, Q8 og F24 i Danmark og få 20 øre i rabat pr. liter + 20 øre rabat pr. kWh på alle Shells tankstationer i Danmark.

Hvis du har tid til overs i løbet af sommeren, kan du også nyde godt læsestof, både Mofibo og Pling tilbyder medlemsrabat.

Medlemswebinar om Grøn trepart 2. juli

Landbrug & Fødevarer inviterer alle medlemmer til webinar om status på arbejdet med den grønne trepart.

Webinaret vil blive annonceret blandt andet i L&Fs nyhedsbrev, hvor der blandt andet stå følgende .

”Arbejdet med den grønne trepart er i fuld gang, og mange initiativer er allerede sat i bevægelse. Vi er nu halvvejs gennem året og vil benytte lejligheden til at give en status på, hvor langt vi er nået, Hvad har vi opnået indtil nu – og hvad venter forude?

Landbrug & Fødevarer vil i denne anledning gerne invitere til webinar med fokus på arbejdet i Den Grønne Trepart. På webinaret stiller vi skarpt på fremdriften, de konkrete resultater og de næste skridt.”

Tidspunkt: Onsdag den 2. juli kl. 9- 10

Du kan tilmelde dig webinaret på følgende link.

Tilmelding her

Medlems/lodsejermøde om Grøn trepart i Helsingør kommune

Medlemmer/lodsejere i Helsingør kommune inviteres til møde onsdag den 25. juni i Borsholm Forsamlingshus, Skibstrupvej 1, 3100 Hornbæk kl. 17 – 19.

Temaet er Grøn Trepart og omlægningsplaner i Helsingør kommune, men der vil også være mulighed for at bringe andre emner frem.

Program

  • Velkomst
  • Landbruget og den Grønne Trepart – muligheder, udfordringer og løsninger v/ Næstformand Kaare Larsen
  • Virkemidler  – Hvad kan man gøre for at reducere udledningen af kvælstof og klimagasser v/ udtagningskonsulent Kirsten Marie Risbjerg
  • Helsingør kommunens rolle i omlægningsplanerne og det videre samarbejde med lodsejerne v. Andreas Jarløv Busch og Anne Louise Busk, Helsingør Kommune
  • Evt.

Der vil blive serveret en let forplejning.

Mødet er gratis, men af hensyn til forplejning er der tilmelding senest den 23. juni 2025.

Webinar: Morgenmøde vedr. tilbagebetalingssager 10. juni

Landbrug & Fødevarer har anlagt 8 principielle retssager, hvor L&F på vegne af medlemmer afviser, at myndighederne kan kræve tilbagebetaling af støtte til projekter på § 3 arealer, der ikke kan opretholdes efter vedtagelsen af gødskningsforbuddet i naturbeskyttelseslovens § 4. De vigtigste problemstillinger i sagerne gennemgås på webinaret

Oplæg ved Charlotte Bigum Lynæs, Områdedirektør i L&F

 Tidspunkt: Tirsdag d. 10. juni, kl. 8.30-9.15

Tilmelding her

L&F inviterer til Økologisk Sommermøder

Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer inviterer til sommermøder. I år har vi særligt fokus på økologisk husdyrproduktion, og hvordan vi kan videreudvikle økologiens bidrag til miljø og natur.

Kom og vær med, når vi besøger to spændende økologiske bedrifter og giv dit besyv med, når vi debatterer landbrugets og økologiens rolle i forhold til at opnå et renere havmiljø og en rigere natur.

Alle er velkomne!

Program for møderne:

17:00 – 17:15 // Velkomst

17:15 – 18:45 // Rundvisning på bedriften

18:45 – 19:30 // Spisning

19:30 – 20:20 // Rigere natur og renere miljø – hvad er landbrugets og økologiens rolle? Debat med økologiformand Hans Erik Jørgensen m.fl.

20:20 – 21:30 // Faglig rundtur i økologien med fokus på motivation og muligheder samt bidrag til natur og miljø

Faglige emner
Motivation for økologi, Økolog og Grøn trepart, Økologiske husdyrfolde, Natur hos økologer.

De økologiske sommermøder holdes:

  • Tirsdag den 3. juni 2025: Hestbjerg Økologi, Holstebro
  • Tirsdag den 10. juni 2025: Salsbjerggård, Lundby

Pris: 225 kr. (ekskl. moms) pr. person. Betales ved tilmelding.

Læs mere og tilmeld dig på www.lf.dk/sommermoeder/ 

Møderne arrangeres i samarbejde med de lokale foreninger/DLBR Økologi
Sponsorer: DLG og Vestjyllands Ande

Åbent Landbrug iNordsjælland

Webinar: Bliv klogere på CO2e-afgift og klimavirkemidler i husdyrproduktionen tirsdag den 3. juni

På webinaret giver Martin Brauer direktør for samfundsøkonomi og erhverv og Hans Roust Thysen klimachef, begge fra L&F en gennemgang af principperne for en CO2e-afgift på husdyr, og en status på arbejdet med klimateknologier og hurtigere godkendelse af virkemidler.

Tilmelding her

Tidspunkt: Tirsdag d. 3. juni kl. 11.00 – 12.30

 Program:

  • Fremtidsudsigterne for landbrugserhvervet ved Martin Brauer
  • Landbrugets emissioner og deres opgørelse i afgiftssystemet ved chefkonsulent Bent Ib Hansen
  • Klimateknologier og arbejdet med godkendelserne ved Hans Thysen
  • Principper for en CO2e-afgift på husdyr ved Martin Brauer
  • Mulighed for at stille spørgsmål til L&Fs specialister på området

Besøg Agrovi og Nordsjællands Landboforening til dyrskuet

Stand 476 bliver fuld af gode historier og stemning, når Agrovi og Nordsjællands Landboforening inviterer ind på Roskilde Dyrskue fra 30. maj til 1. juni

Hjørnet af Vestsjællands Allé og Frederiksborg Allé er som regel muntert og fuld af gode snakke om landbrug, investering og alt andet, der handler om livet på landet.

Her på stand 476 kan du møde konsulenterne og drøfte emner som regenerativt landbrug, som Agrovi har rådgivet Carlsberg om, eller temaer som skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde, ejendomsvurdering, ESG, bæredygtighed, biodiversitet og meget andet.

”For os er der vigtigt at være tæt på dem, vi rådgiver og arbejder sammen med, og dyrskuet bliver igen en god lejlighed til at få en hyggelig stund. Både med dem, vi kender i forvejen, og dem, som vi endnu har til gode at møde,” siger direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

Aflevér dine ønsker til det politiske arbejde

Lars Jonsson, der er formand for Nordsjællands Landboforening, ser også frem til at få en god snak om alle de emner, der optager vores medlemmer og kunder lige nu.

”Jeg håber derfor, at rigtig mange vil kigge forbi i vores hyggelige telt. Her er nemlig en god og uformel platform til at aflevere budskaber og ønsker til foreningens arbejde,” lover Lars Jonsson.

”Grøn trepart, BNBO og spildevand fylder meget, så jeg glæder mig til at fortælle mere om, hvordan foreningen arbejder for medlemmerne på netop disse og andre områder, som foreningen har fat i. Her er ejendomskategoriseringerne et godt eksempel,” siger Lars Jonsson.

Få mest ud af dine handler og råd til at sælge din ejendom

På dyrskuet kan du også få en snak med Agrovi Business, der giver gode råd og hjælper med at få mest muligt ud af en handel, så du kan få den bedste pris.  Kom og hør om fordelene ved at være med i Agrovi Business.

Hvis du overvejer at sælge din ejendom, kan du desuden få en uforpligtende snak med Agrovi Mæglerne.

Kig ind! Der er kaffe på kanden og lidt koldt at drikke.