Mød KL, Nordsjællands Landboforening og Danmarks Naturfredningsforening.
Onsdag den 2. april Arresøhus, Skolevej 2, 3320, Skævinge kl. 19-21
Velkomst og ordstyrer v/ Thomas Beck.
Den grønne trepart v. Birgit S. Hansen, KL’s repræsentant for Grøn Trepart
Den grønne trepart og landbruget v/ Lars Jonsson
Den grønne trepart og Danmarks Naturfredningsforening v/ Kirsten Hansen
Pause, Kaffe, kage, the, vand eller øl (15min.)
Debat Muligheder og Udfordringer.
Mødet vil give os et bud på, hvordan vi lokalt sikrer både et levende landbrug og et levende vandmiljø. Hør hvordan vi i fællesskab finder et bud på muligheder og de udfordringer, der er forbundet med Treparten. Vi ser frem til en konstruktiv og god dialog om opgaven. Mødet er arrangeret af Nordsjællands Landboforening og Danmarks Naturfredningsforening Hillerød.
Lars og Kirsten er begge valgt til den lokale Grønne Trepart for vandoplandet til Roskilde og Isefjord.
Alle er velkomne
Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning senest den 31. marts på nedenstående formular
Vigtig! Kommer du i bil , bedes du benytte den offentlige P-plads ud for Skolevej 10, 3320 Skævinge.
Årets store medlemsmøde, hvor foreningens aktiviteter skal debatteres, afholdes den 18. marts. Traditionen tro, starter vi med en middag kl. 17.30.
Årets gæstetaler er pressechef i L&F Simon Graugaard Schmidt, som giver et indblik i organisationens kommunikationsstrategi.
Formand Lars Jonsson aflægger beretning, direktør Niels Peter Ravnsborg fremlægger regnskabet og giver os et indblik i rådgivningsvirksomheden. Vi skal høre om finansieringsforeningens aktiviteter, der er valg til bestyrelsen og så skal årets unge landmand hædres.
Alle medlemmer af foreningen får en indkaldelse til generalforsamlingen på mail eller med brev i uge 9.
Book en mark er et afsætningsfremmende arrangement, hvor økologiske producenter kan møde professionelle aftagere. Konceptet har flere år på bagen og nu er det også kommet til Nordsjælland. Næste arrangement er den 25. marts 2025 kl. 9 – 14.30 på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk. Det er gratis at deltage. Tilmeld dig her.
Konceptet er ret simpelt: Arrangørerne samler en række økologiske producenter og og potentielle aftagere og så er der ellers dømt speed-dating, hvor man kan møde hinanden og begynde at lave mere lokal samhandel i Nordsjælland.
De professionelle aftagere er alle der gerne vil købe lokale økologiske fødevarer – alt fra caféer, restauranter, hoteller, dagligvarebutikker, etc. Er du producent, må du kun promovere certificerede økologiske produkter.
Bag arrangementet står Food Organisation of Denmark og afdeling for Marked, Fødevarer og Gastronomi i L&F.
Hvad får du ud af at deltage i Book en mark?
Hvis du producerer økologiske fødevarer er det din mulighed for at møde nye kunder, der interesserer sig for økologi og lokale fødevarer.
Hvis du køber fødevarer i din virksomhed, så er ’Book en mark’ din mulighed at møde en masse gode lokale økologiske fødevareproducenter – fra alle kategorier.
Arrangementet på seks forskellige lokaliteter. Du skal tilmelde dig separat til hvert event – det er gratis at deltage!
Vær OBS på at hvis du kommer for at sælge, må du kun promovere certificerede økologiske produkter.
Praktik i Nordsjælland: Dato og tidspunkt: 25. marts kl. 09.00-14.30
Adresse: Aarstiderne på Krogerup Avlsgaard, Krogerupvej 3 c, 3050 Humlebæk
Nordsjællands Landboforenings repræsentanter i de Lokale Treparter Den lokale forankring er et bærende element i den Grønne Trepart og i de omlægningsplaner, som skal være færdige med udgangen af 2025. Kommunerne har ansvaret for omlægningsplanerne, men planerne skal koordineres på tværs af kommuner i de såkaldte Lokale Treparter.
Kommunerne er organiseret i 23 lokale treparter. Den geografiske afgrænsning følger hovedvandoplandene.
Iflg. aftalen ml. KL og Ministeriet for Grøn Trepart skal de Lokale treparter sammensættes af 1-2 repræsentanter fra de deltagende kommuner, 1-2 repræsentanter fra DN og 1-2 repræsentanter fra Landbruget.
Nordsjællands Landboforening er repræsenteret i De lokale treparter for:
Roskilde Fjord/ Isefjord: Lars Jonsson. (Yke W. Kloppenburg-Oosterwoud repræsenterer VKST)
Øresund: Kaare Larsen og Enok Vestergård
Der er seks treparter på Sjælland. Landbruget er naturligvis repræsenteret i alle treparter og repræsentationen er koordineret med de andre landboorganisationer på Sjælland.
Nordsjællands Landboforening holder generalforsamling tirsdag den 18 . marts på Skævinge Kro.
Dagsorden iflg. Vedtægterne.
Forslag, der ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling, skal skriftligt indleveres til formanden med mindst fem medlemmers underskrift senest den 31. januar.
Guidet Traktortur på søbunden med efterfølgende frokost og oplæg. Hvad kan vi lære af det store naturgenopretningsprojekt Søborg Sø?
Lørdag den 2. november kl.10 inviterer vi medlemmerne på tur til Søborg Sø, som er et af de større naturgenopretningsprojekter i Danmark, og som involverer mange lodsejere.
Søborg Sø var tidligere Nordsjællands fjerde største sø, indtil området i 1790 blev afvandet for at blive anvendt som landbrugsjord. Et samarbejde mellem de lokale lodsejere og landmænd, Gribskov Kommune og Naturstyrelsen har gjort det det muligt at reetablere søen, som forventes at stå under vand i 2025.
Landmand og formand for Søborg Sø Landvindingslaug* Kaare Larsen og projektleder fra Naturstyrelsen Ida Dahl-Nielsen fortæller historien om søen og det store naturgenopretningsprojekt. Med deres erfaringer og fortælling trækkes der tråde til de opgaver og projekter inden for naturgenopretning, miljø og klima, som mange lodsejere skal forholde sig til i de kommende år.
Med den grønne trepartsaftale skal ca. 15 % af landbrugsarealerne i Danmark tages ud til blandt andet lavbundsprojekter, minivådområder, skovrejsning mm. Udtagningen/omlægningen af arealerne skal gavne natur, miljø og klima.
Foreløbig program
Kl. 10 – ca. 12.00 (Ca) Traktortur på Søborg Sø med stop, hvor landmand og formand for Søborg Sø Landvindingslaug* Kaare Larsen og projektleder fra naturstyrelsen Ida Dahl-Nielsen vil fortælle historien om søen og det store naturgenopretningsprojekt.
Kl. 12 – 14.30 (Ca) frokost, kaffe og kage på Kollerødgaard
Kaare Larsen og Ida Dahl Nielsen fortsætter fortællingen om projektet, herunder om processerne omkring jordfordeling, økonomi og landmandens personlige overvejelser og erfaringer.
*Landvindingslauget blev nedlagt med udgangen af 2023.
Praktiske oplysninger:
Mødested kl. 10: Marken ved Mosteriet Holtvej 67, 3230 Græsted, Der kan ikke parkeres på mosteriets parkeringsplads
Nye tider for dansk landbrug!
Hvilke muligheder giver den Grønne trepartsaftale –
og hvad betyder den for værdien på vores ejendomme?
Hør også om skat ved arealudtag og den nye ejendomskategori for naturejendomme
Inden sommerferien skrev regeringen et nyt kapitel i dansk landbrugshistorie med trepartsaftalen “Aftale om et Grønt Danmark”. Aftalen udgør det langsigtede grundlag for en historisk stor omlægning af Danmarks arealer og fødevare- og landbrugsproduktionen i Danmark.
Vi står over for store ændringer i arealforvaltningen: 250.000 ha skal udlægges til skov, 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde skal udtages, og der skal arbejdes frem mod 20 % beskyttet natur. Dertil kommer vådområder og minivådområder og samtidig skal der også produceres nogle fødevarer. Aftalen skal bidrage til både miljøet og klimaet og samtidig sikre en fortsat udvikling af vores fødevare- og landbrugserhverv – hvordan skal det ske og hvordan sikrer vi værdien på vores ejendomme?
Det er spørgsmål, som du kan udfordre minister for fødevare, landbrug og fiskeri Jacob Jensen på mandag den 7. oktober. Her vil Jacob Jensen sammen med folketingsmedlem for venstre Hans Andersen deltage i medlemsmødet og være klar med svar på både den Grønne Trepart og andre aktuelle landbrugspolitiske emner.
Chefkonsulent i L&F Benedikte Boisen Rolighed fortæller om de nuværende skatteregler ved arealudtag, den nye ejendomskategorisering af naturejendomme og skattereglerne ved BNBO-aftaler.
Deltag i medlemsmødet og hør hvordan Nordsjællands Landboforening arbejder for dig.
Sted: Gårdcafeen på Møllehøj, Brunhøjvej 6, Søsum, 3670 Veksø
Tilmelding: benyt linket nedenfor eller send en mail på nola@nola.dk senest den 3. oktober 2024!
Tag familien med på opdagelse i landbrugets spændende univers, når landmænd over hele landet byder inden for. Her i Nordsjælland kan du besøge tre nordsjællandske landmandsfamilier. Du booker billetter her: https://booking.aabentlandbrug.dk/
Landet over byder en række landbrug og virksomheder til gratis familiedag, hvor børn og voksne, kan få indsigt i livet på landet og landbrugets spændende univers med bl.a. robotter, droner, teknologi og grøn energi.
Ved Åbent Landbrug er der rig mulighed for at studere det store danske spisekammer, stille spørgsmål og få indsigt i hvor mælken, bøffen, kikærterne, og havregrynene kommer fra, inden de ender på spisebordet. Samtidig kan man også få indblik i hvordan højteknologiske løsninger er en del af hverdagen for mange landmænd. Gæsterne bliver også præsenteret for hvordan natur og klima indtænkes på den gård, som de besøger.
Og for dem som går op i hestekræfter, er der på mange af gårdene også mulighed for at studere de store maskiner på nært hold.
Her i det nordsjællandske er der også i år gode muligheder for at komme helt tæt på landbruget og få en indsigts- og oplevelsesrig dag fortæller formand for Nordsjællands Landboforening Lars Jonsson, der opfordrer til, at man sammen med familie og venner besøger en eller flere af de tre nordsjællandske landmandsfamilier, som byder inden for den 15. september. Åbent Landbrug er en fantastisk mulighed for at få indsigt i livet på landet og samtidig få viden om hvordan en moderne produktion af højkvalitetsfødevarer i verdensklasse foregår, forklarer Lars Jonsson. Og så er der som altid garanti for sjove oplevelser, halm i lommerne og masser af frisk luft.
Her finder du gårdene i Nordsjælland:
Bredagergaard v/ Charlotte og Jens Winther, Bredagervej 13, Onsved, 4050 Skibby. Mælkeproduktion, høns og får
Rokkedyssegaard v/ Lisbeth og Torben Toft Christensen, Lejrvej 45, 3500 Værløse.
Bær, kartofler, æblemost og marmeladeri
En dag rig på oplevelser
Dagen byder på mange oplevelser ude som inde, hvor der bliver rig lejlighed til at udfordre sanserne, kigge, klappe, smage og spørge. Det hele er gratis og foregår søndag d. 15. september fra klokken 10-16. Læs meget mere om, hvad du kan opleve, og book en billet hos den landmand eller virksomhed, som du gerne vil besøge på https://booking.aabentlandbrug.dk/
Kort før sommerferien indgik en samlet Grøn trepart en aftale om et grønt Danmark. En historisk aftale, der tegner linjerne for fremtidens fødevareproduktion og et nyt og grønnere Danmarkskort. I dag har regeringen meddelt, at der kommer en ny ministerpost med ansvar for implementeringen af trepartsaftalen. En nyhed, der vækker optimisme hos formanden for Landbrug & Fødevarer. Læs pressemeddelelse her
”Vores analyser og løbende dialog med pensionsselskaberne viser, at der samlet set ikke findes en bedre løsning for landmænd end LandsmandsPension” siger forsikringsmægler Søren Lauridsen fra Max Matthiessen Insurance Brokers”
Landbrug & Fødevarer har sammen med uvildig forsikringsmægler fra Max Matthiessen Insurance Brokers sammensat og forhandlet den bedste mulige forsikrings- og pensionsordning for landmænd, som vi kalder LandmandsPension, og den er placeret i Velliv.
”Vores analyser og løbende dialog med pensionsselskaberne viser, at der samlet set ikke findes en bedre løsning for landmænd end LandsmandsPension” siger forsikringsmægler Søren Lauridsen fra Max Matthiessen Insurance Brokers og fortsætter:
”Generelt mangler landmanden overblik og sikkerhed for, at deres forsikrings- og pensionsordning er sammensat korrekt og at priser og omkostninger er konkurrencedygtige. Desværre ser vi ofte betydelige ”huller” i landmandens forsikringer f.eks., at dækning ved tabt erhvervsevne stopper allerede ved alder 60 år, hvor LandmandsPension dækker frem til landmandens folkepensionsalder. Der kan således være 7 år eller mere, hvor landmanden skal finansiere familiens liv af egen lomme, hvis landmanden mister sin erhvervsevne, hvilket for mange vil være en økonomisk katastrofe”.
LandmandsPension omfatter mange fordele
Meget fleksible forsikringsdækninger ved sygdom og dødsfald, hvor der er sikkerhed for, at betingelserne for udbetaling er de bedste i markedet
Lempeligere helbredsoplysninger ved tilmeldingen
Fordelagtige forsikringspriser, som svarer til priser for funktionærer med kontorarbejde
Eget risikoregnskab for LandmandsPension, som betyder, at priserne bliver sat yderligere ned, hvis der er færre skader end Velliv har forudsat
Gode opsparingsløsninger f.eks. indeksløsninger med lave investeringsomkostninger, som typisk udgør det halve af de løsninger, som banker og pensionsselskaber tilbyder. Det kan være en besparelse på mere end 5.000 kr. årligt, hvis landmanden har sparet 1 mio. kr. sammen på pensionsordningen. Og afkastet følger markedet – hverken mere eller mindre
Lav minimumsindbetaling på 1.500 kr. pr. måned, og størstedelen vil være fradragsberettiget.
Landmanden kan også medforsikre sin ægtefælle på attraktive vilkår, og får rådgivning om den samlede forsikrings- og pensionsplan
Velliv er kundeejet, og der er derfor ingen, som skal tjene på landmandens pensionsordning, og landmanden får normalt en årlig kundebonus, som afhænger af størrelsen af pensionsopsparingen
”Med LandmandsPension får landmanden en stor organisation i ryggen, hvilket er vigtigt, når vi forhandler vilkår og priser samt i en skadessituation, hvor vi kan støtte op om landmanden og sikre, at landmanden får den rigtige erstatning” siger Lisbet Aasager Heininge, Foreninger, Medlemmer & Branchesekretariater, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
LandmandsPension kræver et aktivt medlemskab af en forening under Landbrug & Fødevarer, og hvis vi kan hjælpes ad med at øge tilgangen til LandmandsPension står vi endnu stærkere, når der skal forhandles priser og vilkår, og dermed får vi skabt et endnu bedre medlemstilbud.
Tag fat i en af de 3 chefrådgivere fra Velliv, og få mere at vide om LandmandsPension, og hvordan denne attraktive mulighed kan indarbejdes i jeres forenings/økonomicenters medlemstilbud.