Forfatter: hps@agrovi.dk

Tag familien med på opdagelse, når tre gårde i Nordsjælland byder indenfor til Åbent Landbrug. Her venter frisk luft, dyr og lokale fødevarer – helt gratis.

Søndag den 20. september inviterer landmænd over hele landet til gårdbesøg i forbindelse med Åbent Landbrug. I Nordsjælland kan familier og andre nysgerrige komme helt tæt på livet på landet, når tre lokale værter åbner lader, marker og stalde for besøgende i alle aldre.

På årets værtsgårde kan man blandt andet opleve dansk bær og frugtproduktion ved Værløse, malkekøer og kalve ved Gilleleje og moderne planteavl med bl.a. quinoa, kartofler og lugerobot ved Kirke Hyllinge. Undervejs er der rig mulighed for at stille spørgsmål og blive klogere på, hvordan danske fødevarer bliver til, længe før de lander på spisebordet

”Åbent Landbrug giver mulighed for at opleve livet på landet med egne øjne. Når man møder landmanden og ser produktionen tæt på, får man et helt andet indblik i, hvordan moderne fødevarer bliver til,” siger Lars Jonsson, formand for Nordsjællands Landboforening.

Gæsterne får blandt andet indblik i, hvordan moderne teknologi spiller en stadig større rolle i landbruget – fra store maskiner til nye løsninger, der understøtter en effektiv og ansvarlig produktion. Mange steder kan både børn og voksne også komme helt tæt på traktorer og andet landbrugsudstyr.

”Der er garanti for en dag med frisk luft, halm i lommerne og masser af oplevelser. Det er en hyggelig familiedag, hvor man både kan blive underholdt og lære noget nyt,” siger Lars Jonsson.

Åbent Landbrug byder på oplevelser for både store og små, hvor der bliver rig lejlighed til at kigge, klappe, smage og spørge. Arrangementet er gratis, men kræver gratis billetbestilling på aabentlandbrug.dk.

Her finder du gårdene i Nordsjælland:

• Rokkedyssegaard, Værløse Bær, frugt og kartofler samt gårdbutik.
• Brunbjerggaard, Gilleleje Malkekøer, kalve, traktorture og et indblik i moderne mælkeproduktion.
• Maglehøjgaard, Kirke Hyllinge Planteavl med bl.a. quinoa og kartofler og store landbrugsmaskiner samt gårdbutik

Formand  Lars Jonsson tager til genmæle i svar på læserbrev bragt på sn.dk den 27. februar

Landbruget vil gerne invitere DN Gribskov og Gribskov Spildevand med ind i kampen for mindre udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Der er ingen grund til at bruge energi på løse påstande. Lad os samarbejde om bedre data og fuld åbenhed. Det er godt for naturen, lodsejere og borgerne i hele landet Det kan måske lyde, som om vi forsøger at pege pilen et andet sted hen end på os selv, når landbruget igen og igen rejser kritik af spildevandets rolle i belastningen af vores vandmiljøer. Men baggrunden er reel og alvorlig: En gennemgange af kvartalsrapporter fra rensningsanlæg viser, at der forekommer overløb fra lokationer, som formelt er taget ud af drift – og som ikke har tilladelse til overløb. Disse udledninger finder tilsyneladende ikke vej til PULS, den officielle database. Det betyder, at overløb uden tilladelse ikke indgår i det beslutningsgrundlag, som reguleringen hviler på.

Og så er vi bekymrede for, at vi ikke får reduceret udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet tilstrækkeligt, hvis vi ikke også får de korrekte tal på bordet for spildevandsområdet. Landbruget vil derfor gerne have flere måling og bedre data – både på af udledningen fra markerne og fra spildevand.

Vi forsøger ikke som påstået af DN at tale udenom. Vi vil bare gerne have alle presfaktorer for vandmiljøet med. Forsigtighedsprincippet gælder også for offentlig forurening.
Så lad os starte den fremtidige dialog med at kombinere påstandene i indlægget fra DN med de data, som vi allerede har. Så behøver vi hverken vente på landbruget, DN eller spildevandsselskaberne.

1.
Christian Stolze Laursen har i sit indlæg den 27. februar anført, at overløbsudledningen fra Gribskov Forsyning fra 2020 til 2025 er faldet fra ca. 25.000 m3 til 12.500 m3.
Men nedbøren var meget lav i 2025, hvilket Gribskov Forsyning anfører i deres rapportering til Klima, Teknik og Miljøudvalget i Gribskov Kommune anføres: ”Nedbørsmængderne har været lavere end normalt, hvilket har reduceret antallet af overløb.”. I Gribskov Kommune registrerede DMI 569,2 mm. Måske vi kan finde en del af forklaringen i den reducerede mængde overløb med den ringe nedbør i 2025?

2024 var derimod et normalår med 781,4 mm nedbør i Gribskov Kommune (normalår iflg. DMI 782 mm (2011-2020)). I 2024 var der fra de nævnte gamle ombyggede rensningsanlæg en samlet indmeldt overløbsmængde på over 250.000 m3! I et normalår! Så måske er reduktionen til 12.500 m3 ikke et udtryk for den fulde sandhed, selv om tallene ser fine ud.
Vi må håbe, at det fremadrettet ikke kommer til at regne ret meget, så kan overløbene fra kloakkerne begrænses.

2.
Christian Stolze Laursen anfører også, at de gamle, mindre rensningsanlæg er blevet erstattet at et nyt centralt rensningsanlæg og at udledningerne til Arresø er ophørt og nu ledes til Gilleleje.
Det er rigtigt, at flere gamle rensningsanlæg er ombygget til forsinkelsesbassiner. Og det HAR medført en reduktion af udledningerne, men udledningerne er ikke ophørt. De gamle rensningsanlæg fungerer nemlig stadig som pumpestationer, hvorfra der ved kraftig regn stadig sker overløb – direkte ud i Arresø – flere af dem uden tilladelser.
Det er for øvrigt bemærkelsesværdigt, at der ikke er målinger og dermed ikke registreret nogen overløb fra Græsted, Tisvilde og Vejby renseanlæg siden ombygningen til pumpestationer som påbegyndtes i 2023. Overløb fra Tisvilde og Vejby renseanlæg løber (uden tilladelse?) til Arresø, som bestemt ikke har brug for mere forurening.

3.
Christian Stolze Laursen skriver i sit indlæg: ”Lad os igen se på fakta: På landsplan var landbruget ansvarlig for 70% af kvælstofudledning til vandmiljøet. Naturlige kilder udgør 22% og udledning fra spildevandsanlæg 5%. Overløb af spildevand udgør sølle 0,6%. Når vi ser på Arresø, udgør landbrugets kvælstofpåvirkning 70%, udledningen fra Gribskov udgør 5,1% og Hillerød bidrager med 13,5%, resten er andre kilder.”.
Desværre opererer Christian Stolze Laursen med en gammel model med gamle ufuldstændige tal. 70% modellen er ikke korrekt – den er bygget på meget mangelfulde data fra gammel tid, hvor lige præcis overløb er voldsomt underestimeret. Modellen er desuden angivet som en gennemsnitsbetragtning for Danmark. Det er nødvendigt med mere differentierede velunderbyggede betragtninger – ikke mindst i de mest befolkede dele af landet.
Det er gentagne gange blevet dokumenteret, at overløb udgør et langt større bidrag end angivet i ovennævnte 70% model – ikke kun med næringsstoffer – også med miljøfremmede stoffer og organisk materiale, som har en voldsomt negativ påvirkning på vandmiljøet.
Så ja! Lad os se på fakta. Ikke på gamle upræcise modelberegninger og antagelser. Lad os måle på drænvand og spildevand. Lad os få syn for sagen. Så kan vi sammen tage en beslutning om, hvor der skal sættes ind, så vi får et bedre vandmiljø.

Indlæg i Gribskov Posten den 27. februar  https://www.sn.dk/art6517103/gribskov-kommune/debat/svar-til-landboformand-hvorfor-er-landbruget-saa-fokuseret-paa-overloeb-af-spildevand/

Nordsjællands Landbrugsskoles Fond har i år tildelt prisen Årets Unge Landmand 2026 til Magnus Jørgensen fra Blistrup.

Prisen, som blev stiftet i 2002 på baggrund af en arv til fonden, uddeles årligt til en ung person, der har gjort en særlig indsats for landbruget og landboungdomsarbejdet i Nordsjælland. Med årets valg ønsker fondsbestyrelsen at anerkende en engageret og initiativrig ung mand, der allerede har sat et tydeligt aftryk i branchen.

Magnus Jørgensen er uddannet landbrugsmaskinmekaniker fra Helsinge Maskinforretning, hvor han også har gennemført sin læretid. Udover sit arbejde har han gennem mange år været en aktiv del af familiens landbrug i Blistrup, hvor han bidrager til produktionen af blandt andet wrap og hø.

I 2025 tog Magnus springet som selvstændig og etablerede virksomheden MJ Maskinservice. Her servicerer og reparerer han maskiner for både landbrug og entreprenører i lokalområdet. Hans faglige dygtighed, arbejdsomhed og mod til at gå egne veje fremhæves som nogle af de centrale grunde til, at han i år modtager prisen.

Samtidig er Magnus en særdeles aktiv deltager i Nordsjællands Landboungdom, hvor han er kendt for sit store engagement og sin vilje til at bidrage til fællesskabet. Han deltager i arrangementer og er med til at styrke sammenholdet blandt unge i landbruget.

Fondsbestyrelsen lægger i sin begrundelse vægt på, at Magnus repræsenterer den nye generation i landbruget – en generation, der kombinerer faglig kunnen, entreprenørskab og stærkt engagement i fællesskabet.

Med prisen som Årets Unge Landmand 2026 ønsker Nordsjællands Landbrugsskoles Fond at hædre Magnus Jørgensen for hans indsats og samtidig sætte fokus på de mange unge, der hver dag arbejder for at udvikle og styrke landbruget i Nordsjælland.

Nordsjællands Landbrugsskoles Fond blev stiftet i 1966 og kan således fejre 60 års jubilæum i år.