Rudersdal – Kommuneplan 2017 – Høringssvar
Nordsjællands Landboforening har udarbejdet og indsendt høringssvar til forslag for kommuneplan 2017 i Rudersdal kommune. Læs høringssvaret her.
Skrevet af hps@agrovi.dk d. . Uploaded i Høringssvar, Rudersdal.
Nordsjællands Landboforening har udarbejdet og indsendt høringssvar til forslag for kommuneplan 2017 i Rudersdal kommune. Læs høringssvaret her.
Skrevet af hps@agrovi.dk d. . Uploaded i Generalforsamling.
Konstitueret formand Søren Hansen fremlagde bestyrelsens beretning på foreningens generalforsamling 2017.
Skrevet af hps@agrovi.dk d. . Uploaded i Forside, Generalforsamling.
Nordsjællands Landboforening står som initiativtager til uddeling af en årlig pris – Landboprisen.
Det er formålet med prisen at sætte fokus på initiativer, der udfolder sig inden for landboforeningens medlemsområde. Ved uddelingen skal der bl.a. lægges vægt på, at prismodtageren har taget initiativ til nye produkter som kommer andre til gavn eller at vedkommende har ydet en stor indsats for fællesskabet, landbokulturen og udviklingen i landdistrikterne.
I år modtager Morten Alfastsen, Højstedgård, Skibby landboprisen for en stor og uegennyttig indsats for sine kollegaer og landbruget i Nordsjælland.
Søren Hansen uddelte prisen og sagde bl.a. følgende til Morten:
Morten vi har valgt dig som modtager af årets landbopris, fordi du med afsæt i godt landmandsskab på din egen bedrift med planteavl og svineproduktion har gjort en stor og uegennyttig indsats for dine kollegaer og landbruget i Nordsjælland gennem mange år.
Mange landmandskollegaer har nydt og nyder stadig godt af din viden og dine erfaringer, som du med stor glæde deler ud af.
På mange fronter har du været foregangsmand, hvor du med seriøsitet og faglig stolthed har vist vejen. I dine yngre dage var det som kursusleder i landbrugets efteruddannelse og gennem flere år også som praktikvært for landbrugslever. I dag er det inspiration og viden hentet ved konferencer, i faglitteratur eller ”guldkorn” høstet i planteavlen hjemme i Skibby, som du deler med dine landmandskollegaer. – Både som skribent i fagmagasinet Mark, ved erfamøder eller når forsøgsparcellerne i dine marker skal besigtiges.
Du er en dygtig frøproducent og en af hovedpersonerne i spinateventyret i HornsHerred, hvor 2 % af verdens spinatfrø produceres. Også her deler du ud af viden og sørger for at hjælpe nye unge ”spirer” på vej og lade dem blive en del af frøeventyret.
På din egen rolige facon får du sat gang i udviklingen. For ud over at passe dit landbrug sammen med familien, har du også gennem årene haft tid til at gøre noget for andre ved at involvere dig i bl.a. landboforeningens bestyrelse, diverse udvalgsposter og finansieringsforeningen, hvor du i dag er formand.
Du er faglig med dine kollegaer, men du mestre også at dele ud af din faglighed og glæden ved dit fag med omverdenen. For blot at nævne et par enkelte eksempler, så er du altid klar til at give en hånd med, når kollegaerne holder Åbent Landbrug, du sår solsikker langs parcelhushaverne, til stor glæde for beboerne og for et par år siden byggede du også en bænk midt i det smukke landskab, så de forbipasserende på Selsøvej kunne tage sig et hvil medens de nød udsigten over Selsø og Roskilde Fjord. Og sådan kunne jeg blive ved med at komme eksempler på, hvordan du formidler dit fag, glæden ved naturen og landbokulturen.
Tak for dit store engagement Morten og hjertelig tillykke med Landboprisen 2017.
Skrevet af hps@agrovi.dk d. . Uploaded i Forside, Generalforsamling.
Efter indstilling fra Nordsjællands LandboUngdom har fondsbestyrelsen fra Nordsjællands Landbrugsskoles fond valgt at tildele prisen som årets unge landmand til Jakob Birkekær Staunskær fra Holt ved Græsted.
Til grund for dette valg lægger fondsbestyrelsen vægt på Jakob Birkekær Staunskær store indsats for Landboungdommen.
Jakob Birkekær Staunskær er mere end nogen anden aktiv i lokalsamfundet og bidrager i den grad med at bakke op om de unge på landet i Nordsjælland. Jakob deltager ikke kun aktivt i Nordsjællands Landboungdom, men repræsenterer også Nordsjællands Landboungdom i hele organisationen blandt andet ved DM i pløjning, som han kvalificerede sig til og deltog i.
Den glade friske ungkarl er altid klar på, at give en hånd med og dette ses også tydeligt i hans engagement ved afholdelse af Nordsjællands traktortræk i september i Græsted, som er en kæmpe succes hvert eneste år. Jakob formår at motivere de unge i Nordsjælland og får dem til at tro på, at man kan nøjagtig hvad man vil og det er en fornøjelse at opleve dette.
Derudover er Jakob selvstændig og ejer af ”Frydenhøj Maskinservice”, som reparerer alle former for landbrugs- og entreprenørmaskiner. Foruden sit arbejde, det frivillige engagement, har Jacob også et par grise at passe.
Det var Simone Simming, sekretær i Nordsjællands LandboUngdom, som overrakte prisen til Jakob.
Skrevet af hps@agrovi.dk d. . Uploaded i Forside, Generalforsamling.
Lars Jonsson – ny formand i Nordsjællands Landboforening
Ved generalforsamlingen onsdag den 22. marts i Nordsjællands Landboforening blev Lars Jonsson valgt som ny formand for foreningen. 200 medlemmer og gæster deltog i generalforsamlingen.
Lars Jonsson er 55 år og driver Brønshøjgård og Fuglerupgård i Lynge med en Antonius slagtesvineproduktion, 300 ha planteavl og bygningsudlejning.
Lars Jonsson har været konstitueret næstformand i bestyrelsen siden daværende formand Herdis Lindegaard Jespersen tragiske bortgang i maj 2016. Lars blev valgt ind i bestyrelsen i 2011 og er foreningens repræsentant i Regionsudvalget for Svin. Lars har også siddet i Danish Agros bestyrelse i en 4 årig periode.
Lokalt i Lynge er Lars også organisatorisk engageret, hvor han er med i den lokale Erhvervsforening samt formand for fodboldklubben og brugerbestyrelsen for Lynge idrætsanlæg.
Øvrige valg
Generalforsamlingen skulle i øvrigt vælge næstformand og 4 bestyrelsesmedlemmer. Søren Hansen, der har været næstformand siden 2011 og konstitueret formand siden maj 2016 var på valg som næstformand og modtog genvalg uden modkandidater.
Der var desuden genvalg til Enok Vestergaard, mælkeproducent i Gilleleje, Lisbeth Toft Christensen, bærproducent i Værløse og Thomas Jensen, planteavler i Skævinge. Som nyt medlem i bestyrelsen blev Carl F. Bruun, Esrom valgt ind. Carl Bruun var i sidste valgperiode suppleant og indtrådte i bestyrelsen i maj 2016 i forbindelse med konstitueringen.
Skrevet af hps@agrovi.dk d. . Uploaded i Forside.
Hillerød Jagtforening afholder onsdag den 29. marts kl. 19.00 temaaften for jægere og lodsejere. Temaet for aftenen er markvildtet, som bl.a. omfatter agerhøns og harer. Flere steder har disse arter det svært, men jægere kan i samarbejde med lodsejerne bidrage til at den opretholdes og opbygges. Det kan gøres gennem biotoppleje, begrænset afskydning, regulering af rovvildt mv.
Jens Ljungmann Pedersen fra Jægerforbundet fortæller om markvildtets vilkår, jægernes rolle, markvildtslav mm. Fra Agrovi deltager Henrik Kruse Rasmussen.
Arrangementet afholdes i Jagtforeningens klubhus på Brødeskov Station i Nørre Herlev, Stationsvej 1, 3400 Hillerød.
Der serveres kaffe, kage og jægersnak
Tilmelding til hkr@agrovi.dk
Skrevet af hps@agrovi.dk d. . Uploaded i Forside, NOLA i pressen, NOLA i pressen - synspunkt.
Læs dagens (18. februar) Synspunkt i Frederiksborg Amts Avis skrevet af konstitueret næstformand Lars Jonsson
Retorikken har stor betydning, når der argumenteres i en sags tjeneste. Det ved en hver, og man skal da heller ikke gå af vejen for en god debat. Vel at mærke, hvis den giver mening, føres på saglige og nuancerede argumenter og tonen i øvrigt udviser respekt for alle parter. Det er sådan, at en samfundsudvikling ideelt set tager form.
Desværre oplever vi en tendens til, at retorikken i medierne er blevet hårdere og føres i en nærmest fjendtlig og uforsonlig tone, hvor målet helliger sprogbrugen. Det gælder stort set overalt i mediebilledet, herunder også de sociale medier.
Nogle gange opleves det som om, følelserne får overtaget med den triste konsekvens, at fakta og den nuancerede virkelighed fortrænges. Jeg spørger ofte mig selv, om det i virkeligheden også er et bevidst anvendt virkemiddel til at lade fakta skubbe i baggrunden?
Jeg erkender, at følelser er mere sexede end fakta, og man kan fange opmærksomheden fra flere ved at anvende en retorik, der appellerer netop til følelserne. Det er bare beklageligt, når det sker på bekostning af, at modtageren ikke får den nuancerede virkelighed med. Ganske trist er det, når der piskes en stemning op på en uoplyst og unuanceret baggrund, som oven i købet kan få politikere til at vakle i deres ståsted og ændre holdning hen over natten. Men værst af alt er det, når lovgivning og politiske initiativer drives af en følelsesbaseret folkestemning, der blokerer for fornuft og rationale. Det hænder desværre!
Følelser på Stand By
I en verden hvor kampen om læsere, seere og ”likes” er hård, og hvor det gælder om at være først med nyhederne (næsten før de er sket), kan det være svært at finde ud af, hvad der egentlig er op og ned. Tit er sagen mere nuanceret, end den er fremstillet.
Derfor er vi nødt til at bruge den sunde fornuft og ikke bare sluge nye informationer råt og handle derefter. En gang i mellem skal vi måske sætte følelserne på Stand By og tænke os om i stedet. Gør vi ikke det, er risikoen for at viderebringe halve sandheder og misforståede informationer alt for stor, og det kan ingen vel være tjent med?
Det gælder os alle
Jeg skal være den første til at gribe i egen barm og indrømmer blankt, at jeg også lader mig rive med af en overskrift. Heldigvis er jeg født med en naturlig skepsis og falder som regel ned igen, når jeg er blevet lidt bedre informeret og måske har haft mulighed for at se sagen fra flere sider.
Vi er alt for hurtige til at dømme og drage forhastede konklusioner i andres sted, især hvor vi ikke selv har noget i klemme. Det gælder os alle, såvel i den private sektor som i den offentlige. Nogen gange kunne en oprigtig vilje til at reflektere over modpartens synspunkter bære frugt, da det vil fremme bredden i en sag, øge respekten og den gode tone.
Bæredygtighed
Jeg repræsenterer landbruget, et erhverv, som dækker over mange produktionsgrene, økologiske såvel som konventionelle. Erhvervet leverer uanset produktionsform og bedrifternes størrelse fødevarer til danskerne og til eksportmarkeder ude i verden. Danske fødevarer er efterspurgte blandt andet på grund af den høje fødevaresikkerhed – det er jeg stolt af og det skal vi alle være stolte af.
Bæredygtighed bliver fremadrettet en vigtig faktor, som får afgørende betydning, når forbrugerne skal vælge deres fødevarer. Bæredygtighed afhænger, efter min mening, i høj grad af dyrkningspraksis og i mindre grad af, om varen er produceret konventionelt eller økologisk. Regnestykket kan nok være svært at lave og jeg er sikker på, at forskerne ikke bliver enige om facit lige med det samme. Alene det at finde ud af hvor mange faktorer som skal med, kan blive svært.
Jeg er ikke fortaler for hverken den ene eller anden produktionsform. Der kan være argumenter for at vælge økologi som produktionsform, og der kan være argumenter for at vælge det konventionelle.
Respekt
Vigtigt er det dog for mig, at de historier som fortælles om produktionsformerne og betydningen af disse for sundheden, fødevaresikkerheden og påvirkningen af miljøet også er korrekte. Ligesom det er vigtigt for mig, at producenten anerkendes og respekteres for den valgte produktionsform, naturligvis så længe lovgivningen overholdes.
Landbruget er i en konstant udvikling. Det er de produktionsformer og teknikker som anvendes også. En udvikling som kommer os alle til gavn.
Jeg glæder mig derfor over, at interessen for danske fødevarer er stigende og at flere og flere danskere kigger efter varer, som er produceret i deres nærområder – det fremmer blandt andet bæredygtigheden.
Foråret nærmer sig og vi tager fat på endnu en dyrkningssæson. Hvordan en dyrkningssæson ser ud om 10-15 år, kan vi kun gætte os til. Vigtigst af alt er, når vi kigger på fremtidens landbrug, at vi udnytter de teknologiske muligheder, der kommer, og vi husker dialogen om hvordan de udnyttes bedst muligt.
Det er på den måde, vi skaber fremtiden og ikke bare forlænger fortiden.
Godt forår til alle.
Skrevet af hps@agrovi.dk d. . Uploaded i Nyheder, Rudersdal.
Rudersdal kommune har nu fremlagt forslag til Kommuneplan 2017 fra den 1. februar 2017 til den 29. marts 2017.
Rudersdal kommuneplan er digital: https://kommuneplan2017.rudersdal.dk/
I flg. kommunens hjemmeside har du også mulighed for at se planen via skærme i Borgerservice, på kommunens biblioteker og i Byplan på rådhuset, hvor du også kan få yderligere oplysninger.
Nordsjællands Landboforening indsender høringssvar, men vi vil meget gerne have lokale kommentarer, som kan sendes til nola@nola.dk eller ved at kontakte konstitueret formand Søren Hansen på 24434241
Kommunen afholder borgermøde den 28.februar om Forslag til Kommuneplan 2017. Borgermødet bliver afholdt på Mariehøj Kulturcenter, Øverødvej 246B, i Per Kirkeby salen kl. 19.00-21.00.
FØLG MED PÅ RUDERSDAL KOMMUNES HJEMMESIDE www.rudersdal.dk.
Skrevet af hps@agrovi.dk d. . Uploaded i Forside, Generalforsamling, Nyheder.
Nordsjællands Landboforening afholder ordinær generalforsamling onsdag den 22. marts i Frederiksborgcentret. Dagsorden i følge vedtægterne.
Vi indleder kl. 18 med en middag baseret på gode danske råvarer I FrederiksborgCentrets Restaurant. Husk at der er tilmelding senest den 15. marts 2017 til nola@nola.dk eller på 48225200,
Bag om overskriften
Chefredaktør Palle Høj, Frederiksborg Amts Avis tager os med Bag om overskriften, når han giver et indblik, i hvordan et moderne mediehus arbejder i jagten på den gode historie. Vi får også et bud på, hvor den politiske dagsorden sættes i dag og hvilken rolle de sociale medier spiller for borgernes opfattelse af, hvad der er op og ned i en sag.
Dagsordenen udsendes primo marts til alle medlemmer pr mail eller brev. Vi håber, at rigtig mange vil deltage og være med til at skabe en god debat på årets generalforsamling.
Skrevet af hps@agrovi.dk d. . Uploaded i Forside, Nyheder.
Kom med og få et kig ind i det politiske maskinrum hos Landbrug og Fødevarer den 9. marts
Vi inviterer nemlig vores medlemmer med på Axelborg til et møde med Martin Merrild efterfulgt af en faglig rundvisning og et et kig ind i Landbrug og Fødevares politiske maskinrum.Her har du god mulighed for at høre hvad der arbejdes med og hvordan der arbejdes i Landbrug & Fødevarer.
Der serveres en sandwich samt kaffe/the
Tilmelding nedenfor via formular eller til nola@nola.dk eller 4822 5200 senest den 6. marts. Mødet er gratis med fællestransport fra Hillerød.
Ups! We kunne ikke finde din formular.