fbpx

Lad fakta vinde

I debatten drejer det sig ofte om at råbe højest og forenkle budskabet så stramt, at nuancerne udebliver. En tendens, som næppe tjener helhedens interesser.

Læs dagens (18. februar) Synspunkt i Frederiksborg Amts Avis skrevet af  konstitueret næstformand Lars Jonsson

Retorikken har stor betydning, når der argumenteres i en sags tjeneste. Det ved en hver, og man skal da heller ikke gå af vejen for en god debat. Vel at mærke, hvis den giver mening, føres på saglige og nuancerede argumenter og tonen i øvrigt udviser respekt for alle parter. Det er sådan, at en samfundsudvikling ideelt set tager form.

Desværre oplever vi en tendens til, at retorikken i medierne er blevet hårdere og føres i en nærmest fjendtlig og uforsonlig tone, hvor målet helliger sprogbrugen. Det gælder stort set overalt i mediebilledet, herunder også de sociale medier.

Nogle gange opleves det som om, følelserne får overtaget med den triste konsekvens, at fakta og den nuancerede virkelighed fortrænges. Jeg spørger ofte mig selv, om det i virkeligheden også er et bevidst anvendt virkemiddel til at lade fakta skubbe i baggrunden?

Jeg erkender, at følelser er mere sexede end fakta, og man kan fange opmærksomheden fra flere ved at anvende en retorik, der appellerer netop til følelserne.  Det er bare beklageligt, når det sker på bekostning af, at modtageren ikke får den nuancerede virkelighed med. Ganske trist er det, når der piskes en stemning op på en uoplyst og unuanceret baggrund, som oven i købet kan få politikere til at vakle i deres ståsted og ændre holdning hen over natten. Men værst af alt er det, når lovgivning og politiske initiativer drives af en følelsesbaseret folkestemning, der blokerer for fornuft og rationale. Det hænder desværre!

Følelser på Stand By

I en verden hvor kampen om læsere, seere og ”likes” er hård, og hvor det gælder om at være først med nyhederne (næsten før de er sket), kan det være svært at finde ud af, hvad der egentlig er op og ned.  Tit er sagen mere nuanceret, end den er fremstillet.

Derfor er vi nødt til at bruge den sunde fornuft og ikke bare sluge nye informationer råt og handle derefter. En gang i mellem skal vi måske sætte følelserne på Stand By og tænke os om i stedet.  Gør vi ikke det, er risikoen for at viderebringe halve sandheder og misforståede informationer alt for stor, og det kan ingen vel være tjent med?

Det gælder os alle

Jeg skal være den første til at gribe i egen barm og indrømmer blankt, at jeg også lader mig rive med af en overskrift. Heldigvis er jeg født med en naturlig skepsis og falder som regel ned igen, når jeg er blevet lidt bedre informeret og måske har haft mulighed for at se sagen fra flere sider.

Vi er alt for hurtige til at dømme og drage forhastede konklusioner i andres sted, især hvor vi ikke selv har noget i klemme. Det gælder os alle, såvel i den private sektor som i den offentlige. Nogen gange kunne en oprigtig vilje til at reflektere over modpartens synspunkter bære frugt, da det vil fremme bredden i en sag, øge respekten og den gode tone.

Bæredygtighed

Jeg repræsenterer landbruget, et erhverv, som dækker over mange produktionsgrene, økologiske såvel som konventionelle. Erhvervet leverer uanset produktionsform og bedrifternes størrelse fødevarer til danskerne og til eksportmarkeder ude i verden. Danske fødevarer er efterspurgte blandt andet på grund af den høje fødevaresikkerhed – det er jeg stolt af og det skal vi alle være stolte af.

Bæredygtighed bliver fremadrettet en vigtig faktor, som får afgørende betydning, når forbrugerne skal vælge deres fødevarer. Bæredygtighed afhænger, efter min mening, i høj grad af dyrkningspraksis og i mindre grad af, om varen er produceret konventionelt eller økologisk. Regnestykket kan nok være svært at lave og jeg er sikker på, at forskerne ikke bliver enige om facit lige med det samme. Alene det at finde ud af hvor mange faktorer som skal med, kan blive svært.

Jeg er ikke fortaler for hverken den ene eller anden produktionsform. Der kan være argumenter for at vælge økologi som produktionsform, og der kan være argumenter for at vælge det konventionelle.

Respekt

Vigtigt er det dog for mig, at de historier som fortælles om produktionsformerne og betydningen af disse for sundheden, fødevaresikkerheden og påvirkningen af miljøet også er korrekte.  Ligesom det er vigtigt for mig, at producenten anerkendes og respekteres for den valgte produktionsform, naturligvis så længe lovgivningen overholdes.

Landbruget er i en konstant udvikling. Det er de produktionsformer og teknikker som anvendes også. En udvikling som kommer os alle til gavn.

Jeg glæder mig derfor over, at interessen for danske fødevarer er stigende og at flere og flere danskere kigger efter varer, som er produceret i deres nærområder – det fremmer blandt andet bæredygtigheden.

Foråret nærmer sig og vi tager fat på endnu en dyrkningssæson. Hvordan en dyrkningssæson ser ud om 10-15 år, kan vi kun gætte os til. Vigtigst af alt er, når vi kigger på fremtidens landbrug, at vi udnytter de teknologiske muligheder, der kommer, og vi husker dialogen om hvordan de udnyttes bedst muligt.

Det er på den måde, vi skaber fremtiden og ikke bare forlænger fortiden.

Godt forår til alle.

 

VIL DU VIDE MERE?

Helena P. Sørensen

Forenings- og kommunikationskonsulent 48225243 29406525 hps@agrovi.dk
helena p. sørensen
forenings- og kommunikationskonsulent
48225243
29406525
hps@agrovi.dk

i debatten drejer det sig ofte om at råbe højest og forenkle budskabet så stramt, at nuancerne udebliver. en tendens, som næppe tjener helhedens interesser.

læs dagens (18. februar) synspunkt i frederiksborg amts avis skrevet af  konstitueret næstformand lars jonsson retorikken har stor betydning, når der argumenteres i en sags tjeneste. det ved en hver, og man skal da heller ikke gå af vejen for en god debat. vel at mærke, hvis den giver mening, føres på saglige og nuancerede argumenter og tonen i øvrigt udviser respekt for alle parter. det er sådan, at en samfundsudvikling ideelt set tager form. desværre oplever vi en tendens til, at retorikken i medierne er blevet hårdere og føres i en nærmest fjendtlig og uforsonlig tone, hvor målet helliger sprogbrugen. det gælder stort set overalt i mediebilledet, herunder også de sociale medier. nogle gange opleves det som om, følelserne får overtaget med den triste konsekvens, at fakta og den nuancerede virkelighed fortrænges. jeg spørger ofte mig selv, om det i virkeligheden også er et bevidst anvendt virkemiddel til at lade fakta skubbe i baggrunden? jeg erkender, at følelser er mere sexede end fakta, og man kan fange opmærksomheden fra flere ved at anvende en retorik, der appellerer netop til følelserne.  det er bare beklageligt, når det sker på bekostning af, at modtageren ikke får den nuancerede virkelighed med. ganske trist er det, når der piskes en stemning op på en uoplyst og unuanceret baggrund, som oven i købet kan få politikere til at vakle i deres ståsted og ændre holdning hen over natten. men værst af alt er det, når lovgivning og politiske initiativer drives af en følelsesbaseret folkestemning, der blokerer for fornuft og rationale. det hænder desværre! følelser på stand by i en verden hvor kampen om læsere, seere og ”likes” er hård, og hvor det gælder om at være først med nyhederne (næsten før de er sket), kan det være svært at finde ud af, hvad der egentlig er op og ned.  tit er sagen mere nuanceret, end den er fremstillet. derfor er vi nødt til at bruge den sunde fornuft og ikke bare sluge nye informationer råt og handle derefter. en gang i mellem skal vi måske sætte følelserne på stand by og tænke os om i stedet.  gør vi ikke det, er risikoen for at viderebringe halve sandheder og misforståede informationer alt for stor, og det kan ingen vel være tjent med? det gælder os alle jeg skal være den første til at gribe i egen barm og indrømmer blankt, at jeg også lader mig rive med af en overskrift. heldigvis er jeg født med en naturlig skepsis og falder som regel ned igen, når jeg er blevet lidt bedre informeret og måske har haft mulighed for at se sagen fra flere sider. vi er alt for hurtige til at dømme og drage forhastede konklusioner i andres sted, især hvor vi ikke selv har noget i klemme. det gælder os alle, såvel i den private sektor som i den offentlige. nogen gange kunne en oprigtig vilje til at reflektere over modpartens synspunkter bære frugt, da det vil fremme bredden i en sag, øge respekten og den gode tone. bæredygtighed jeg repræsenterer landbruget, et erhverv, som dækker over mange produktionsgrene, økologiske såvel som konventionelle. erhvervet leverer uanset produktionsform og bedrifternes størrelse fødevarer til danskerne og til eksportmarkeder ude i verden. danske fødevarer er efterspurgte blandt andet på grund af den høje fødevaresikkerhed - det er jeg stolt af og det skal vi alle være stolte af. bæredygtighed bliver fremadrettet en vigtig faktor, som får afgørende betydning, når forbrugerne skal vælge deres fødevarer. bæredygtighed afhænger, efter min mening, i høj grad af dyrkningspraksis og i mindre grad af, om varen er produceret konventionelt eller økologisk. regnestykket kan nok være svært at lave og jeg er sikker på, at forskerne ikke bliver enige om facit lige med det samme. alene det at finde ud af hvor mange faktorer som skal med, kan blive svært. jeg er ikke fortaler for hverken den ene eller anden produktionsform. der kan være argumenter for at vælge økologi som produktionsform, og der kan være argumenter for at vælge det konventionelle. respekt vigtigt er det dog for mig, at de historier som fortælles om produktionsformerne og betydningen af disse for sundheden, fødevaresikkerheden og påvirkningen af miljøet også er korrekte.  ligesom det er vigtigt for mig, at producenten anerkendes og respekteres for den valgte produktionsform, naturligvis så længe lovgivningen overholdes. landbruget er i en konstant udvikling. det er de produktionsformer og teknikker som anvendes også. en udvikling som kommer os alle til gavn. jeg glæder mig derfor over, at interessen for danske fødevarer er stigende og at flere og flere danskere kigger efter varer, som er produceret i deres nærområder – det fremmer blandt andet bæredygtigheden. foråret nærmer sig og vi tager fat på endnu en dyrkningssæson. hvordan en dyrkningssæson ser ud om 10-15 år, kan vi kun gætte os til. vigtigst af alt er, når vi kigger på fremtidens landbrug, at vi udnytter de teknologiske muligheder, der kommer, og vi husker dialogen om hvordan de udnyttes bedst muligt. det er på den måde, vi skaber fremtiden og ikke bare forlænger fortiden. godt forår til alle.  
https://nola.dk/contact/helena-p-soerensen/

Jeg vil gerne kontaktes