fbpx
Skip to main content

Vildtpleje i agerlandet – Markvandring i det afvandede Søborg Sø område 7. august

Mandag d. 7. august kl. 19 afholder Agrovi markvandring i samarbejde med Søborg Sø Markvildtlav

Lavet omfatter i alt 300 ha fordelt på 6 lodsejere. Arealerne, der er beliggende i det afvandede Søborg Sø-område, drives med planteavl og arealer til afgræsning. Der er mange små jordlodder i den sydlig del, mange kanaler til afvanding og der er en del markskel, hegn og småremiser i området.

Formålet med markvildtlavet er at forbedre levevilkårene for markvildtet, herunder agerhøns og harer. Indtil for 25 år siden var der en tæt bestand af agerhøns, men de efterhånden forsvundet, så der i 2013 stort set ikke var agerhøns i området. Harebestanden er svingende, men oftest god. Markvildtlavet er stiftet i vinteren 2013-2014 med Peter Due fra FJD som kontaktperson og koordinator.

På markvandringen vil Peter Due fortælle om arbejdet med markvildtlavet og vi vil besigtige nogle af de tiltag, der er lavet til gavn for markvildtet i området. Fra Agrovi deltager projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen, der blandt andet arbejder med natur- og biotopplaner.

Kom og få en hyggelig aften, hvor du kan se konkrete eksempler på tiltag til gavn for markvildtet, høre om deltagernes Erfaringer, få svar på dine spørgsmål og dele ud af dine egne erfaringer.

For nærmere oplysning Kontakt: Koordinator for markvildtlavet Peter Due, 2680 1146 og projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen: 2452 3886

Mødested: Søborggård, Søborggårdsvej 60, 3250 Gilleleje

Tilmelding via formularen nedenfor eller til Agrovi på mail agrovi@agrovi.dk eller på 4822 5200 torsdag den 4. august.

Ups! We kunne ikke finde din formular.