fbpx
Skip to main content

Verdens Rigeste Landmænd – NOLA bakker op om ny andelsforening

Tirsdag den 3. maj lægger Nordsjællands Landboforening lokaler til en begivenhed, som hører i dag hører til sjældenhederne, men som man historisk set forbinder med landbruget og udviklingen i landbruget. Tirsdag den 3. maj stiftes nemlig den ny andelsforening: Verdens Rigeste Landmænd.

Tanken bag foreningen er at samle en bred forsamling af mennesker, der ønsker at bidrage til at udvikle det danske fødevareerhverv, så danskerne igen bliver stolte af at Danmark mætter verdens munde. Foreningen vil arbejde for at etablere fonden ”Verdens Rigeste Landmænd”, der via frivillige bidrag fra private og virksomheder skal finansiere forskning i og
udvikling af løsninger, der kan hjælpe fødevareerhvervet med at producere under større hensyn til dyrevelfærd, med mindre klima, natur- og miljøbelastning samt et bedre arbejdsmiljø. Denne investering vil ikke blot fremme en positiv udvikling af det danske fødevareerhverv og tiltrække ressourcestærke kræfter til erhvervet. Det vil også styrke Danmarks konkurrenceevne
og derigennem styrke hele det danske samfund.

Initiativtager er Felix Bækgaard Stark, som sammen med Nordsjællands Landboforening inviterer til opstartsmøde den 3. maj kl. 19.30  i mødelokalet hos Agrovi, Nordsjællands Landboforening, Industrivænget 22, 3400 Hillerød.

pdficonHer kan du læse pressemeddelelse og invitation til opstart af  “verdens rigeste landmænd”