fbpx
Skip to main content

Stor tilslutning til møder om Ny kategorisering af ejendomme på landet

Tiden efter påske har været frustrerende for rigtig mange lodsejere, pga. de breve, som Vurderingsstyrelsen har sendt med orientering om, at ejendommen får en ny kategorisering.
Fra start havde man en forventning om, at 6000 ejendomme ville blive kategoriseret om, men op til 22.000 ejendomme er berørt. Det har naturligvis skabt stor opmærksomhed i medierne.

Fra Nordsjællands Landboforenings side følger vi processen tæt og arbejder på alle niveauer for, at rammevilkårene for at bo i det åbne land skal være rimelige, både skattemæssigt og i forhold til anden lovgivning.

Siden påske har Landboforeningen og vores rådgivningsvirksomhed Agrovi gennemført 6 fysiske informationsmøder og 1 digitalt møde med ca. 600 deltagere. Rådgiverne i Agrovi har ligeledes haft travlt op til indsigelsesfristen.

Alle de værdifulde spørgsmål og den indsigt vi har fået ved møderne, har vi bragt videre til L&F og derfra over til Skatteministeren.