fbpx
Skip to main content
Fremtidens mad

Stor interesse for at finde nye afsætningsveje

Mere end 40 producenter har tilmeldt sig Agrovi Foodmatch onsdag en 16. marts

Agrovi Foodmatch er et højaktuel temamøde, som sætter fokus på afsætning af fødevarer uden for de traditionelle kanaler.

Agrovi Foodmatch er bygget op over en inspirationssession med faglige indlæg fra bl.a. landmand Niels Mejnertsen, Mejnerts Mølle og repræsentanter fra indkøbssiden. Herefter vil der være en matchmakingsession, hvor producenterne kan ”gå på visit” hos aftagerne. Her kan producenterne blive klogere på de enkelte aftagere og de konditioner der måtte være for at blive leverandør til den pågældende virksomhed. Tilsvarende får afsætningsleddet et dybere kendskab til producentleddet og mulighed for at skabe nye alliancer.

Deltagerne får mulighed for at møde repræsentanter fra COOP, Ullerød Brugs, Da grofa, Meny, Nemlig.com, Madmarkedet, Duo Frugt (grossist, som leverer til catervirksomheden Fazer food), BS -catering og det offentlige indkøb.

Rammerne for dagen sættes på plenumsession, hvor mulighederne i den alternative afsætning perspektiveres med den gode producenthistorie, forklaringen på hvorfor lokalt er genialt og med et indlæg om anatomien og de førende trends i fødevaremarkedet.