fbpx
Skip to main content

Mød Landboforeningen på Roskilde dyrskue

Mød Agrovi og Nordsjællands Landboforening på Roskilde Dyrskue

En lang tradition holdes i hævd, når Agrovi og Nordsjællands Landboforening igen i år møder talstærkt op på Roskilde Dyrskue. I mere end 20 år har medlemmer, kunder og dyrskuets øvrige gæster nemlig kunnet få en faglig og politisk snak eller blot hilse på deres konsulent og forening i mere uformelle rammer, når de besøgte Nordsjællands Landboforenings og Agrovis stand.

Kødkvæg, økologi, BBR og meget mere

Alle vores rådgivningsområder er repræsenteret alle dage, så der er mulighed for at få en snak om alt fra kødkvæg, økologi, opdatering af BBR, planteavl til skat eller et hvilket som helst andet emne. Da der i vores område er stor interesse for kødkvæg, vil det i år være muligt at møde vores kødkvægskonsulent Niels Chr. Tramm alle 3 dage. Du finder vagtplanen her. Der kan forekomme ændringer til planen

På standen kan du også høre mere om Conservation Agriculture og forskningsprojektet Grønne Marker og Stærke Rødder, som sammenligner lønsomhed og miljøeffekt af tre dyrkningssystemer.

Formand for Landboforeningen Lars Jonsson, samt foreningens øvrige bestyrelsesmedlemmer vil også være til stede på standen, så har du emner eller problemstillinger, som vi skal drøfte ved sommerens borgmestermøder eller andre emner, som vi skal tage hånd om, så kom endelig med dem. Der er også kaffe på kanden og lidt koldt at drikke.

Vi glæder os til at hilse på dig på stand nr. 476, hvor vi står alle dage. Standen ligger under de store træer på hjørnet af Vestsjællands Allé og Frederiksborg Allé lige over for hovedindgangen.