fbpx
Skip to main content
Høst. Undgå ulykker i høst. Gå en sikker høst i møde.

Gå en sikker høst i møde

En travl høst kan være farlig, hvis man ikke passer på og har forberedt sig godt.

Når årets høst skal i hus, er der ingen tid at spilde. Desværre giver kombinationen af mennesker, maskiner og travlhed en øget risiko for alvorlige ulykker i en ellers festlig højtid i landbruget.  Det skal vi undgå!

Sikkerheden skal være i top, hvad enten det er på egen mark eller på vejen, når du kører afsted med korn til grovvaren, med halm til en køber eller i øvrigt færdes med dine redskaber. Derfor er det en god idé at forberede sig godt inden det for alvor går i gang med mejetærskning, kornkørsel og halmpresning. Den gode forberedelse reducerer nemlig risikoen for alvorlige ulykker.

Undgå ulykker i høst

Arbejdesmiljøsektionen på Seges-Innovation har udarbejdet en lang liste med anbefalinger og gode råd.

Her er tre gode råd til, hvordan du kan være med til at gøre din høst mere sikker:

  • Aftal, hvordan I bevæger jer i marken. Klare aftaler giver bedre sikkerhed.
  • Hold pauser – spis og drik rigeligt på de lange dage. Overblikket skal kun mistes et sekund, før det kan blive farligt.
  • Sørg for, at maskinen er vedligeholdt, så du undgår nedbrud og svigt.

Følg linket og få flere gode råd til hvordan høsten bliver sikker for alle.

Har du brug for hjælp til at gennemgå din sikkerhed på din bedrift, kan du også kontakte sikkerhedskonsulent i Agrovi Ann frost

Ann Frost har også været i marken og snakket med en landmand om, hvordan de sørger for sikkerheden mens de høster. Se videoen her.