fbpx
Skip to main content

Generalforsamling

Nordsjællands Landboforening inviterer til middag og den årlige generalforsamling onsdag den 25. marts 2020 på Skævinge Kro.

Dagsorden iflg. vedtægterne.

Har du forslag som du ønsker skal tages med på dagsordnen skal de sendes til formanden med mindst 5 medlemmers underskrift senest den 31. januar.
Forslaget sendes pr. mail formanden@nola.dk eller til  Nordsjællands Landboforening, Industrivænget 22, 3400 Hillerød att. Formand Lars Jonsson

Ved generalforsamlingen uddeles Landboprisen samt en pris til årets unge landmand.

Nordsjællands Landboforening står som initiativtager til uddeling af en årlig pris – Landboprisen. Landboprisen uddeles  på foreningens ordinære generalforsamling og blev første gang uddelt i år 2000 som opfølgning på, at foreningen året før blev kåret til årets Landboforening på Dansk Landbrugs Delegeretmøde.

Det er formålet med prisen at sætte fokus på initiativer, der udfolder sig inden for landboforeningens medlemsområde. Ved uddelingen skal der bl.a. lægges vægt på, at prismodtageren har taget initiativ til nye produkter som kommer andre til gavn eller at vedkommende har ydet en stor indsats for fællesskabet, landbokulturen og udviklingen i landdistrikterne.

Har du forslag til hvem der skal modtage prisen kan du kontakte formand LArs Jonsson på tlf. 24434241 eller pr. mail formanden@nola.dk fulgt af en motivation for indstillingen.