Skip to main content

tema: Bæredygtighed

Daniel og Lene drømmer om klimaafgrøder

Daniel har altid været bidt af en gal landmand. Noget, hans forældre prøvede at kurere ham fra. De tænkte, at det måske ville gå over, hvis bare knægten fik lov til at køre al den traktor, han ville på morfarens og mormorens nærliggende gård. Men kuren virkede ikke, nærmere stik modsat. Daniel ville være selvstændig landmand, og det var kun et spørgsmål om hvor, og hvornår.

Hans Henrik drømmer om en bæredygtig og regenerativ fremtid

Cirka fem minutters gåtur sydøst for det idylliske Hornbæk i Nordsjælland bor 49-årige Hans Henrik Fredsted med sin islandske kone, Katrín og deres 3 børn på 5,14 og 19 år. Familien er anden generation på Sauntegård, hvor Hans Henrik driver 250 hektar regenerativt landbrug med raps, korn og frøgræs. Han håber på en bæredygtig fremtid, hvor biodiversitet og truede arter blomstrer på marken. Og hvor jorden sprudler af biologisk liv og er fyldt med regnorme. Sådan som det er på hans marker, når han stikker spaden i jorden og stolt viser regnormene.

Hans Henrik er cand.agro og har drevet landbrug i over 30 år.