HANS HENRIK FREDSTED

HANS HENRIK DRØMMER OM EN BÆREDYGTIG OG REGENERATIV FREMTID

Cirka fem minutters gåtur sydøst for det idylliske Hornbæk i Nordsjælland bor 49-årige Hans Henrik Fredsted med sin islandske kone, Katrín og deres 3 børn på 5,14 og 19 år. Familien er anden generation på Sauntegård, hvor Hans Henrik driver 250 hektar regenerativt landbrug med raps, korn og frøgræs. Han håber på en bæredygtig fremtid, hvor biodiversitet og truede arter blomstrer på marken. Og hvor jorden sprudler af biologisk liv og er fyldt med regnorme. Sådan som det er på hans marker, når han stikker spaden i jorden og stolt viser regnormene.

Hans Henrik er cand.agro og har drevet landbrug i over 30 år.

HÅB FOR BIODIVERSITETEN

Gårdens omkransende marker strækker sig forbi landsbyen Borsholm og helt ned til Hornbæk Plantage, som grænser op til Øresund. Markerne er alle dyrket efter regenerative principper, hvor man aldrig pløjer, men til gengæld lader halmen ligge på marken. På den måde lagrer marken CO2, og man skaber bedre vilkår for biodiversitet, regnorme og truede dyrearter som viber og agerhøns. Desuden er markerne bedre rustet til store mængder af regn og sommerens tørke, som i perioder har fået området ved plantagen til at ligne en slette.

Hans Henrik Fredsted købte gården sammen med sin far i 1994 og har siden drevet landbrug og boet på Sauntegård. Gården ligger midt mellem snoede landeveje med træer, der hænger ind over vejen og danner en grøn, bakket allé. Og ved siden af det lille gadekær og sprøjtehus, der vidner om Sauntes historie som aktiv landsby i århundreder. Heromkring ligger Hans Henriks marker.

REGENERATIV FREMTID

Til dagligt er han desuden afdelingsleder i Agrovis afdeling for planteavl, hvor han rådgiver om blandt andet regenerativ dyrkning, som han tror på, er fremtidens bæredygtige landbrug. Han mener, at det er ret ligetil at komme i gang med at prøve sig af med regenerativ dyrkning. Måske behøver man ikke lægge hele ens landbrug om i første omgang, men med lidt vejledning om sædskifte og variation i afgrøder er det til at gå til, mener han. Og så kan man som regel komme i gang, uden at skulle investere i ret meget udstyr, da et af principperne bag regenerativ dyrkning er minimal jordbearbejdning.

Det er den slags, han går og tænker på, når han går aftentur i krattet mellem markerne og Borsholm Forsamlingshus.

Hvad tænker du overordnet om Grøn Trepart?

”Det er selvfølgelig fint, at man kigger på virkemidler til at gøre landbruget mere bæredygtigt, men jeg er ikke sikker på, at treparten indtil videre har fundet de helt rigtige redskaber”.

”Man mangler på mange punkter at høre og se, hvad der praktisk kan lade sig gøre og mangler at bruge nogle helt klokkeklare virkemidler, som endnu ikke er med.”

Hvad kunne det være?

”Det er jo principperne fra regenerativt landbrug, hvor man ikke pløjer jorden og kan lagre kulstof, samtidigt med mange gode effekter for biodiversiteten både i og over dyrkningsfladen”.

”Og så er der sådan noget som efterafgrøder, der er det uforståeligt, at man ikke har et større muligheder, for eksempel i forhold til at bruge kvælstoffikserende efterafgrøder i stor udstrækning, hvilket ellers ville være en kæmpe gevinst”.

TILBAGE TIL MEDLEMSHISTORIER