Skip to main content

tema: Deltid

Trine og Leif driver professionelt stutteri på deltid

Mellem motorvej og mælkebøtter ligger Mortenshøj, gården, som Trine Hermansen købte i 1991, og som i dag rummer hende og manden Leif Konradis stutteri. I vaskeægte Morten Korch idyl står gården næsten, som den har gjort siden sin opførelse med fire kalkhvide længer og røde bondegårdsvinduer. Bag den østvendte længe går 16 heste på græs oppe ved den gamle gravhøj, og det er dem, som det hele handler om her.