Skip to main content

tema: Biodiversitet

Jesper tror på fremtiden: Der er altid en løsning og flere i skuffen

Det har nok altid ligget et eller andet sted i kortene, at Jesper skulle blive landmand og drive Askebakkegaard videre efter sin far. Det med at sidde stille på stolen, var ikke lige det, Jesper synes var det sjoveste – han ville gerne ud i virkeligheden og bestille noget, og det var i landbruget, at han havde den største interesse.

Jesper Bach Lauritsen, 49, uddannede sig derfor til landmand fra Vejby Landbrugsskole og driver i dag fødehjemmet Askebakkegaard i Sverkilstrup sammen med sin hustru Anne-Mette og seks fuldtidsansatte medarbejdere. Vejen til at blive selvstændig startede med et I/S i årene 2005 til 2013, hvor Jesper drev gården sammen med sin far.

Jesper er selv 2. generation på Askebakkegaard, og om en af parrets fire børn en dag vil overtage gården og blive 3 generation, melder historien ikke noget om – hvem ved!