fbpx
Skip to main content

Nordsjællandske Faunastriber er fortsat en succes

77 lodsejere har i år tilmeldt sig projekt Nordsjællandske Faunastriber, der spreder sig over 9 kommuner.  Det er en meget tilfredsstillende tilslutning, fortæller en tilfreds projektleder og biodiversitetsrådgiver Henrik Helweg-Larsen, som samtidig bemærker, at det svarer til ca. 18, 5 ha nyetablerede faunastriber, hvis alle lodsejere får udsået det maksimale areal i projektet.

Faunastribeblandingen er sammensat specifikt til projektet og består i år af 30 forskellige hjemmehørende arter. Blandingen er økologisk certificeret og kan dermed benyttes på alle de tilmeldte ejendomme. Nogle arter er enårige, andre er toårige. Med den kombination har man allerede det første år blomstring og nektar til insekterne og så er det jo også flot at se på blomsterne, forklarer Henrik Helweg-Larsen. De enårige kaster frø allerede førte år og kan forventes at spire frem igen til næste år.

Henrik Helweg-Larsen forklarer, at lodsejerne anbefales at lade faunastriberne ligge det samme sted i flere år for at undgå økologiske fælder.  Hvis striben nedlægges efter blot et år, vil de insekter, der – ud over at søge føde (nektar) i blomsten – har lagt æg i planten til videreførelse af næste generation gå til grunde. Det samme gælder de insekter, der bruger faunastriben til overvintring. Det kaldes en økologisk fælde, og dem skal vi helst undgå.

Projekt Nordsjællandske faunastriber har eksisteret siden 2017 og er et samarbejde ml. kommuner, lodsejere og Nordsjællands Landboforening.

Henrik Helweg-Larsen er en del af teamet i Agrovi Biodiversitet, som har udarbejdet en plejeplan for faunastriberne, hvor man kan hente viden og inspiration til pasning og pleje af striberne.

Du kan læse mere om Faunastriberne og hente plejeplanen her

Du kan læse mere Agrovi-biodiversitet her