fbpx
Skip to main content

Generalforsamling 21. marts

Nordsjællands Landboforening afholder ordinære generalforsamling den 21.marts 2018 kl. 20.00 i FrederiksborgCentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød

Forud for generalforsamlingen kl. 18.00 er Nordsjællands Landboforening vært ved en middag baseret på danske og lokale råvarer. Middagen serveres i FrederiksborgCentrets restaurant. Tilmelding senest den 14. marts 2018 på 4822 5200, nola@nola.dk eller via nola.dk

Efter middagen og inden generalforsamlingen bliver der rig lejlighed til at udfordre og debattere med viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt, når han tager os med bag om tæppet på den politiske scene. Hør Lars fortælle om hvor og hvordan Landbrug og Fødevarer varetager vores interesser, og hvilke områder, der vil få særlig bevågenhed det kommende år.

Kl.20.00 indleder vi selve generalforsamlingen, hvor formand Lars Jonsson aflægger bestyrelsens beretning. Herefter gives ordet til direktør Niels Peter Ravnsborg, som fremlægger årets resultater og beretter om rådgivningsvirksomhedens aktiviteter. Af dagsordenen fremgår det, hvem der er på valg. Der vil ligesom de foregående år være uddeling af årets landbopris samt kåring af årets unge landmand.

Vi håber, at rigtig mange medlemmer vil deltage i generalforsamlingen og være med til at præge debatten. Generalforsamlingen er også en god anledning til at få en snak med foreningens øvrige medlemmer.