Har du den lokale gårdbutik kær?
Lad være med at knække den lokale fødevareproduktion.
Den lokale landmand og grøntproducent har ikke en chance for at reagere på lov, der straffer med tilbagevirkende kraft. Det kan blive farvel til grøntsagsproducenter og andre landbrug på Sjælland.
Debatindlæg af Lars Jonsson, Formand for Nordsjællands Landboforening.
Den lokale grøntproducent Per Hardenberg, der ejer AP Grønt, vil gerne være en del af løsningen, men sammen med resten af landbruget står han over for en ny gødskningslov (gødning). Her ser det ud til, at kravene for grøntsager som babyleaves-salat bliver så skrappe, at én hektar dyrkning i praksis kan kræve fem hektar brak.
Det vil ændre hele grundlaget, og kan betyde at det ikke bliver økonomisk muligt at producere fødevarer. Konsekvenserne er endnu ikke fuldt kendte, selvom regeringen vil indføre reglerne fra 1. januar, hvilket i praksis betyder, at man som landmand bliver straffet bagudrettet for de afgrøder, man sår på markerne i efteråret, som skal høstes næste sommer. På den måde kan man ikke nå at ændre afgrødevalg.
Det vil ramme hundredvis af familier, landmænd, gårdbutikker og vejboder i på Sjælland og resten af landet – men er det virkeligt det, vi vil have?
Landbruget er klar til at efterleve kravene, men der er mange landmænd, som nu ikke tør gå ind i omlægningsprojekter i regi af Den grønne trepart, fordi der er så mange uklarheder.
Flere hundrede millioner kroner
Paradokset er tydeligt: En lov, der skal understøtte en grønnere regulering, risikerer at forsinke den frivillige omstilling, som treparten er bygget op omkring.
Hvis AP Grønts fem hektar skal ligge brak for én hektar babyleavesalat- hvad vil banken så vurdere markernes værdi til? Og hvad betyder det for en familie, at de må lukke butikken, fordi de ikke kan finde hundredvis af millioner til at købe marker for i lokalområdet? Kan man finde finansiering til at investere i en mere bæredygtig produktion og udvikle virksomheden?
Prøv at forestille dig en anden del af samfundet, hvor en regering med tilbagevirkende kraft straffer en branche for at følge de regler, tidligere regeringer har lagt for dem igennem mange, mange år.
Giv os bare ét år – det var aftalen
Der bør være plads til, at landbruget kan omstille sig, og vi mener, at regeringen bør bruge et enkelt år på at undersøge data ordentligt, så alle har et grundlag at gå ud fra.
Ikke fem år eller 10 år, men bare en enkelt dyrkningssæson, som det oprindeligt var aftalt i treparten.
Implementeringen af gødskningsloven bør følge de rammer, den er udviklet til – med fuld ikrafttræden i takt med 2027-reguleringen, hvor beregninger, kompensation og de konkrete krav er på plads.
Det er bestemt ikke for meget at forlange.
Hvis vi vil have en grøn omstilling, der virker, skal vi ikke starte med at knække dem, der skal gennemføre den. Ellers risikerer vi, at den næste pose salat, du køber, ikke kommer fra AP Grønt, men fra udlandet – og at den lokale gårdbutik bliver endnu et tomt skilt langs landevejen. Det er ikke en grøn sejr. Det er et politisk selvmål.
VIL DU VIDE MERE?
forenings- og kommunikationskonsulent
48225243
29406525
hps@agrovi.dk
lad være med at knække den lokale fødevareproduktion.
den lokale landmand og grøntproducent har ikke en chance for at reagere på lov, der straffer med tilbagevirkende kraft. det kan blive farvel til grøntsagsproducenter og andre landbrug på sjælland. debatindlæg af lars jonsson, formand for nordsjællands landboforening. den lokale grøntproducent per hardenberg, der ejer ap grønt, vil gerne være en del af løsningen, men sammen med resten af landbruget står han over for en ny gødskningslov (gødning). her ser det ud til, at kravene for grøntsager som babyleaves-salat bliver så skrappe, at én hektar dyrkning i praksis kan kræve fem hektar brak. det vil ændre hele grundlaget, og kan betyde at det ikke bliver økonomisk muligt at producere fødevarer. konsekvenserne er endnu ikke fuldt kendte, selvom regeringen vil indføre reglerne fra 1. januar, hvilket i praksis betyder, at man som landmand bliver straffet bagudrettet for de afgrøder, man sår på markerne i efteråret, som skal høstes næste sommer. på den måde kan man ikke nå at ændre afgrødevalg. det vil ramme hundredvis af familier, landmænd, gårdbutikker og vejboder i på sjælland og resten af landet – men er det virkeligt det, vi vil have? landbruget er klar til at efterleve kravene, men der er mange landmænd, som nu ikke tør gå ind i omlægningsprojekter i regi af den grønne trepart, fordi der er så mange uklarheder. flere hundrede millioner kroner paradokset er tydeligt: en lov, der skal understøtte en grønnere regulering, risikerer at forsinke den frivillige omstilling, som treparten er bygget op omkring. hvis ap grønts fem hektar skal ligge brak for én hektar babyleavesalat- hvad vil banken så vurdere markernes værdi til? og hvad betyder det for en familie, at de må lukke butikken, fordi de ikke kan finde hundredvis af millioner til at købe marker for i lokalområdet? kan man finde finansiering til at investere i en mere bæredygtig produktion og udvikle virksomheden? prøv at forestille dig en anden del af samfundet, hvor en regering med tilbagevirkende kraft straffer en branche for at følge de regler, tidligere regeringer har lagt for dem igennem mange, mange år. giv os bare ét år – det var aftalen der bør være plads til, at landbruget kan omstille sig, og vi mener, at regeringen bør bruge et enkelt år på at undersøge data ordentligt, så alle har et grundlag at gå ud fra. ikke fem år eller 10 år, men bare en enkelt dyrkningssæson, som det oprindeligt var aftalt i treparten. implementeringen af gødskningsloven bør følge de rammer, den er udviklet til – med fuld ikrafttræden i takt med 2027-reguleringen, hvor beregninger, kompensation og de konkrete krav er på plads. det er bestemt ikke for meget at forlange. hvis vi vil have en grøn omstilling, der virker, skal vi ikke starte med at knække dem, der skal gennemføre den. ellers risikerer vi, at den næste pose salat, du køber, ikke kommer fra ap grønt, men fra udlandet – og at den lokale gårdbutik bliver endnu et tomt skilt langs landevejen. det er ikke en grøn sejr. det er et politisk selvmål.https://nola.dk/contact/helena-p-soerensen/
