Trine og Leif driver professionelt stutteri på deltid
Mellem motorvej og mælkebøtter ligger Mortenshøj, gården, som Trine Hermansen købte i 1991, og som i dag rummer hende og manden Leif Konradis stutteri. I vaskeægte Morten Korch idyl står gården næsten, som den har gjort siden sin opførelse med fire kalkhvide længer og røde bondegårdsvinduer. Bag den østvendte længe går 16 heste på græs oppe ved den gamle gravhøj, og det er dem, som det hele handler om her.
En barndomsdrøm om heste
Lige siden Trine var en lille pige og begyndte at ride, har hun vidst, det var hestene, der trak i hende. Fornuften fik hende dog til at studere noget helt andet, men en kombination af mavefornemmelse, barndomsdrøm og livets vej fik hende alligevel i alder af 27 år til at købe den gamle gård. Der havde ikke været heste før, så da hun kom anstigende med de første to, måtte hun i gang med at bygge om fra en ende af.
Leif og Trine mødte hinanden i 2004, og ikke længe efter rykkede han ind med kærlighed og, mindst lige så vigtigt, kompetencer inden for hesteavl. Leif er opvokset på en gård i Sønderjylland og med en fortid inden for avl driver de to i dag stutteriet i et solidt makkerskab. Det har resulteret i mange fine heste og endda et føl til Prinsesse Benedikte fra Leifs hoppestamme.
Et professionelt deltidslandbrug
Trine arbejder i et fuldtids lederjob hos DSB ved siden af gården og hestene. Derfor er stutteriet Hillock et deltidslandbrug, men på trods af det forsøger de at drive gården så moderne og professionelt som muligt. Gennem årene er der i takt med nye krav, og skærpelser til hestenes faciliteter kommet mange forbedringer til. Kravene har sjældent stemt overens med standardmål på en gammel gård, og derfor har det været lidt af et puslespil. Gården er så vidt det har været muligt bevaret, men selv om ting skal bevares, skal være funktionelt og brugbart – ikke mindst for dyrene. For både Trine og Leif er bevaringen dog vigtig, fordi, som de siger, handler det om at føre traditionerne videre, og at holde liv i landet og i de gamle gårde.
Man kan altid ringe til Nordsjællands Landboforening
Det første Trine gjorde, da hun flyttede til Mortenshøj for 30 år siden, var at ringe til Nola. Hun havde brug for hjælp til alt – især regnskab. I dag griber hun stadig bare knoglen og ringer, hvis der er noget, hun er usikker på. Den ene dag kan det handle om markbrug. Den næste reglernes labyrinter. Nola er derfor en professionel sparringspartner på rigtig mange områder som favner Hillock, på trods af at hesteavl er lidt af en niche.
