”VI SKAL GIVE NATUREN VIDERE, BEDRE END DA VI OVERTOG DEN”
47-årige Hatla Johnsen har Egedalgaard ved Veksø lidt uden for København. Her bor hun sammen med sin mand, Christian på 53, og børnene Theodora på 10 år og Kostas på 8 år.
Familien har en Formel 1 labrador, som hedder Ravel, syv islændere, en shetlandspony og hele fem kaniner, så der masser af liv på gården. Den ligger i det sjællandske smørhul Værebro Ådal, tæt ved Roskilde Fjord og samtidig nær storbyen. På Egedalgaard bor også 3 andre familier i udlejningsboliger, som hører til gården. Og for det ikke skal være nok, så driver Hatla ved siden af landbruget også video-læringsplatformen uQualio, som også bor på gården.
PLANTEAVL OG LÅNTE KØER
Familien overtog Egedalgaard i 2015 og driver i dag omkring 50 hektar konventionel planteavl. Desuden har gården også cirka 45 hektar græsningsområde, som ligger i smukke omgivelser med fredede moser, hvor køer og snart også får græsser og spiller en vigtig rolle i naturplejen. Køer og får er i øvrigt ikke deres egne dyr, men nogle en anden landmand sætter ud.
Baggrunden for, at Hatla og Christian flyttede på landet var, at de ønskede at komme tættere på naturen. De boede inden da i byen, men ønskede at have mere frihed, og derfor faldt de for Egedalgaard, som ifølge Egedal Leksikon kan dateres så langt tilbage som 1680. Her skulle der have fundet en udstykning sted fra en ladegård, som i 1300-tallet hørte til Veksøholm.
Og natur fik familien masser af, da de erstattede byens liv med de mere rolige omgivelser på landet. Her nyder de også at gå på jagt, og at der er langt til naboerne, så man kan trække vejret frit.
NATUREN ER TIL LÅNS
For Hatla er det et vigtigt princip, at jorden ikke er noget, der tilhører os, men at vi blot har den til låns i en kort periode. Det handler om respekt for naturen og ressourcerne, og Hatla mener, at vi har ansvaret for at give naturen videre til de næste generationer i bedre stand, end da vi overtog den.
NATURPLEJE OG VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE
I mange år var der udfordringer med oprensningen af åen, det betød at engene ofte blev oversvømmet og vanskelige at afgræsse. En langvarig dialog med kommunen og indsats fra det lokale vandløbslaug og landboforeningen endte ud i at vandløbsvedligeholdelsen er langt bedre. Det betyder, at køerne nu kan græsse ud langs åen, hvor der så bliver efterladt kokasser. En kokasse rummer op til 350 insekter og biller, som spises af fugle, som så medbringer frø. Og så skabes der biodiversitet.
Hatla er meget engageret i fremtiden for landbruget, og i forbindelse med Egedalgaard er hun spændt på, om det ender med, at de må nedlægge planteavl og i stedet plante træer eller have græsning, fordi indsatsen ikke står mål med resultatet
En anden ting, der er vigtig for hende, er at sikre et højt niveau af viden om landbruget. Specielt i forhold til forskning, som skal være et stærkt fundament for, vi kan lære at gøre det bedre for landbruget.
