Skip to main content

Knokler for klimavisionen

Vi udvikler fremtidens klimaeffektive planter

 Det danske fødevareerhverv kan levere fremtidens klimaeffektive planter, der kan brødføde verdens stigende befolkning. Udvikling af planter en vigtig del af løsningen til at nå visionen om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050.

 Den globale opvarmning får ikke kun temperaturen til at stige. Den øger risikoen for ekstremt vejr, og gør det sværere at producere fødevarer. Samtidig stiger verdens befolkning til op mod 10 milliarder mennesker i 2030.

Derfor er det afgørende at udvikle planter, der kan klare fremtidens klimaforandringer, sikre et fortsat højt udbytte fra markerne og brødføde en befolkning, der globalt set er stadigt voksende.

Her spiller Sejet Planteforædling en uundværlig rolle. Virksomheden udvikler klimaeffektiv genetik til markens afgrøder. Det er et eksempel på den forskning, der gør, vi lever op til vores globale ry som foregangsland – og kan eksportere både klimaløsningerne og selve de klimaeffektive produkter.

Virksomheden er også omdrejningspunktet for en ny kampagne om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. En vision som Landbrug & Fødevarer præsenterede i marts.

– Klimaet optager og bekymrer mange, også landmænd. Derfor har vi fra fødevare- og landbrugserhvervet selvfølgelig også meldt os ind i kampen. Produktionen af fødevarer påvirker klimaet, og derfor er der brug for nye, innovative løsninger, hvis vi skal tage vare på verdens klimaudfordringer. En af løsningerne er at forædle og udvikle nye sorter, siger Anne Lawaetz Arhnung, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

Gennem planteforædling af nye sorter kan vi udvikle planter, der kan bidrage til et lavere klimaaftryk fra landbrugsproduktionen.

Arbejdet med planteforædling er også essentielt i forhold til fremtidens ekstreme vejrforandringer som tørke og oversvømmelser. Der er brug for sorter, der får indarbejdet bedre resistens mod sygdomme, bedre stråstyrke i forhold til at kunne modstå kraftig regn og bedre rodsystem for at kunne modstå tørkeperioder.

Danmark har allerede en fremtrædende position i forhold til planteforædling blandt andet på grund af de stærke samarbejder mellem landbrug, forædling og forskning.

– Her har Danmark en førerposition og dermed har vi muligheden for at skabe de løsninger, som ikke kun kan blive svaret på den danske klimaudledning, men som også kan inspirere og vise vejen for vores kollegaer i resten af verden, siger Anne Lawaetz Arhnung.

Læs mere om klimavisionen her

 

En stærk forening

Et medlemskab i Nordsjællands Landboforening handler ikke om traktormærke, hektar eller husdyrtype. Det handler om, at vi sammen skal sikre plads og de bedste vilkår til landbruget og aktiviteterne på landet i harmoni med hensynet til klima, natur og miljø.

Vi arbejder for, at de kommunale og nationale rammer understøtter og giver mulighed for at landbruget kan bidrage til en bæredygtig udvikling.

attraktive medlemsfordele

  • Abonnement på landbrugsavisen
  • Landbrugsinfo
  • Arrangementer og møder
  • Gode medlemstilbud
    Find dem her

Mød Medlemmerne

Livet på landet leves med forskellige interesser, mål og ønsker: Planteavl, husdyr, heste, grøntsager, frugt, vin, landboturisme og meget andet. Ejendommene er forskellige og det er vores medlemmer også.

En Erfaren dame

Nordsjællands Landboforening blev stiftet i 1968 som en sammenlægning mellem tre lokale planteavlsforeninger. Foreningen har altså mere end 50 års erfaring i at samle og varetage interesserne for landmænd og gårdejere.